Annonce
Sydjylland

Patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne og reagerede voldsomt: Psykiatridirektør undlod at oplyse om fejlen

Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Syddanmark, undlod at oplyse offentligheden om, at det var imod reglerne, da en patient på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i Aabenraa deltog i en række jobsamtaler. Den oplysning fik kun politikerne i Psykiatriudvalget. Arkivfoto
Psykiatridirektionen undlod fejlagtigt at informere offentligheden om, at reglerne blev brudt, da en psykisk syg patient for nyligt var med til jobsamtaler på den omstridte børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i Aabenraa. Det vurderer ekspert. Efter at have givet flere forskellige forklaringer over de seneste uger, erkender direktionen nu, at den skulle have været åben om fejlen.

Offentlighed: Det står klart, at ledelsen på den kaosramte børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i Aabenraa handlede i strid med reglerne, da en psykisk syg patient for nylig deltog i en række jobsamtaler. Det kunne JydskeVestkysten i forrige uge afdække.

Men de øverst ansvarlige undlod i første omgang at informere avisen og dermed offentligheden om, at der var begået fejl i sagen. Den besked fik kun politikerne i Psykiatriudvalget.

Politikerne modtog den 3. juni en skriftlig orientering, som avisen har fået aktindsigt i. Heri fremgår det, at afdelingsledelsen forsømte at inddrage behandlere i beslutningen om at tage den unge, psykisk syge patient med til de i alt fire jobsamtaler. Flere kilder på afdelingen forklarer til avisen, at patienten efter samtalerne reagerede voldsomt og gjorde skade på sig selv. Derfor mener de, der var tale om svigt af en sårbar patient.

Annonce

I orienteringen til politikerne lyder det:

- Det er en forudsætning, at de behandlingsansvarlige har været involveret i en konkret vurderingen af situationen sammen med patienten, hvilket tilsyneladende ikke har været tilfældet i denne omgang.

Samme dag, som forklaringen til udvalget er skrevet, undlod lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen at give JydskeVestkysten og dermed offentligheden samme dækkende indblik i, hvad der var op og ned i sagen. Her nægtede han at stille op til mundtligt interview og undlod i en mail at forholde sig til, om håndteringen var korrekt. I stedet kom han med en generel udtalelse:

- Beslutningen om at tage patienter med ind i ansættelsesudvalget skal selvfølgelig tages ud fra en konkret og velovervejet vurdering i forhold til patienten og efter aftale med både patienten og dennes behandler. Hvis der er tilfælde, hvor patientens deltagelse ikke er afstemt med behandleren, er det dybt beklageligt, da behandleren i den sidste ende er bedst i stand til at vurdere, i hvilket omfang patienten bør deltage i et ansættelsesforløb, skrev Anders Meinert Pedersen.

Ekspert afviser forklaring

Avisen har talrige gange de seneste tre uger spurgt Anders Meinert Pedersen, hvorfor borgerne ikke kunne få samme oplysninger om den omstridte hændelse som politikerne.

Psykiatridirektøren har konsekvent afvist at stille op til mundtlige interviews. I stedet har han i en række mails henvist til offentlighedsloven og regionens tavshedspligt, når avisen gang på gang har spurgt ind til den manglende åbenhed.

Nye svigt i psykiatrien

Avisen har de seneste uger afdækket store problemer på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling for børn og unge i Aabenraa. Ansatte, pårørende og patienter fortæller om patientsvigt og et hårdt arbejdsmiljø præget af mobning. Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført et tilsyn, og Arbejdstilsynet er også gået ind i sagen.

Direktionen har understreget, at man tager sagerne alvorligt og arbejder på forbedringer.

Politikerne i regionen har udtrykt bekymring for afdelingen og understreger, at den følger udviklingen tæt.

Hvis du har input, kan du kontakte journalist Amalie Tarp Borup på amtbo@jv.dk

Som følge deraf har avisen forelagt Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef emeritus med speciale i offentlighedsloven ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Anders Meinert Pedersens svar. Han fastslår, at offentlighedsloven ikke står vejen i for, at avisen kunne have fået at vide, at reglerne var blevet brudt.

- Regionen kunne have givet pressen samme grundige orientering, som regionens politikere fik. Regionens henvisning til at offentlighedsloven forhindrede samme orientering til pressen var ikke korrekt. Den "tynde" direkte orientering til pressen betød, at offentlighed blev forsinket. Det var ikke sagligt begrundet, lyder vurderingen fra Oluf Jørgensen.

Annonce

Kovending

Efter i tre uger at have fastholdt, at der var årsager til, at offentligheden ikke kunne få fyldestgørende indblik i sagen, har direktionen nu erkendt, at det ikke er korrekt.

- Da psykiatrisygehuset udtalte sig til JydskeVestkysten den 2. juni var det vores ønske at beskytte patienten maksimalt. Det var vores vurdering, at vi ikke kunne udtale os om den konkrete sag - men udelukkende i generelle vendinger. Af hensyn til patienten. Vores politikere har - som tidligere oplyst - krav på mere detaljerede orienteringer, og jurister har efterfølgende - i forbindelse med jeres aktindsigt - vurderet, at oplysningen ikke var tavshedsbelagt, da det er en procesoplysning og ikke kan betragtes som oplysninger om patientbehandling, lyder det i endnu et skriftligt svar fra Anders Meinert Pedersen.

Han skriver desuden, at det ikke har været hensigten, at pressen skulle få et andet indtryk af sagen end udvalget. Det har fortsat ikke været muligt at få et interview med den lægefaglige direktør.

Annonce

"En smutter"

Thies Mathiasen (DF), formand for Psykiatriudvalget anerkender, at regionen bør være åben over for offentligheden, når der sker fejl som tilfældet på den kaosramte ungdomspsykiatriske afdeling. Han understreger dog, at han mener, politikerne i regionen bør informeres før borgerne.

- Jeg synes jo, det er meget vigtigt, at os, der sidder midt i suppedasen, får informationerne først, før de er ude i nyhederne. Så ved vi, hvad vi har at forholde os til, når I ringer og spørger ind til det.

Men i den her sag, fik vi slet ikke oplyst, at der var sket fejl. Vi fik et generelt svar. Og I havde jo heller ikke fået den mere grundige orientering, hvis ikke JydskeVestkysten havde taget fat i episoden og spurgt direktionen ind til håndteringen. Burde direktionen ikke være lige så åben over for offentligheden, som over for jer politikere, når vi afdækker klare problemer på en af regionens psykiatriske afdelinger, og der ikke er tale om personfølsomme oplysninger? 

- Det kan du have ret i, men jeg synes, det er vigtigt, at vi politikere får informationerne så hurtigt som muligt, og så skal de videre til pressen.

Men vi fik slet ikke den information, som I gjorde. Den fik vi kun, fordi vi efterfølgende søgte en aktindsigt. Derefter fastholder direktionen i tre uger, at der er god grund til, at vi ikke kunne få samme orientering i første omgang. Det viser sig så nu, at det ikke er rigtigt, og det har direktionen måttet erkende. Hvad tænker du om den håndtering?

- Jeg er da helt med på, at det ikke er sådan, det skal være. Det er jeg sikker på, at direktionen også er med på, at der skal rettes op på.

Du synes, det er vigtigt, at politikerne hurtigst muligt får information om, hvad der er op og ned i en sag som denne. Mener du, at det et problem, at borgerne får samme information?

- Jeg synes, direktionen har været gode til at informere. Når der har været noget som her, har vi fået informationer om formiddagen, og så om eftermiddagen har det været ude ved jer. At der her er en smutter, kan jeg kun beklage dybt.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Sønderborg For abonnenter

Anmeldelse: Han er sjov, grov og har fået sin karriere reddet af sit stofmisbrug

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Team Esbjerg

To point på udebane i Champions League: Team Esbjerg var i total kontrol, men til sidst blev det lige lovlig spændende

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce