Annonce
Sydjylland

Patienter går forgæves efter cannabis ved lægen

Produktionen af medicinsk cannabis er på vej frem i Danmark, i takt med at politikerne har givet lægerne mulighed for at ordinere cannabis. Mads Pedersen, administrerende direktør i gartneriet Alfred Pedersen & Søn på Fyn, åbnede i oktober for første del af et i alt 93.000 kvadratmeter stort gartneri til produktion af medicinsk cannabis. Mange patienter oplever dog besvær med at finde en læge, som vil ordinere cannabis. Arkivfoto: Michael Bager

Mange læger afviser at ordinere medicinsk cannabis til patienter, fordi der endnu mangler viden på området, lyder argumentet.

Sag: Siden 1. januar har patienter med eksempelvis sclerose eller kroniske smerter haft mulighed for at få medicinsk cannabis ved lægen, hvis ikke patienterne har oplevet en gavnlig effekt af godkendt medicin.

Men flere patienter går forgæves, for lægerne er meget tilbageholdende med at finde receptblokken frem.

Sundhedsbrugerrådet i Region Syddanmark har netop diskuteret emnet. Af sagsfremstillingen fremgår det, at "nogle patienter oplever, at den behandling med medicinsk cannabis, som de føler, at de er blevet stillet i udsigt af politikerne, reelt ikke er en mulighed, fordi de har svært ved at finde en læge, som ønsker at tage ansvar for ordinationen".

Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark, Jørgen Skadborg, oplyser til JydskeVestkysten, at der ikke er kommet nogen ny brugbar viden på området.

- Det er mit indtryk, at der fortsat er meget få læger, som tør binde an med cannabis, siger han.

Siden årsskiftet har omkring 300 læger udskrevet cannabis til omkring 1000 patienter. Der er cirka 3400 praktiserende læger i landet.

Annonce

Sagen kort

Den 1. januar 2018 trådte en fireårig forsøgsordning i kraft, der gør det muligt for patienter med eksempelvis sclerose, rygmarvsskader, kvalme efter kemoterapi eller kroniske smerter at få lægeordineret medicinsk cannabis, hvis patienterne ikke har haft effekt af relevante godkendte lægemidler. Ingen læge har pligt til at udskrive medicinsk cannabis.

I november 2017 bevilgede regionsrådet godt én million kroner til forskningsprojektet "Lægers og patienters holdninger og erfaringer med medicinsk cannabis". Projektet udføres af en forskergruppe ved Forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet og er blevet til i et samarbejde med Region Syddanmark.

Forsøgsordning

Der er tale om en fireårig forsøgsordning, som giver lægerne mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark. De produkter, som er tilgængelige i forsøgsordningen, er standardiserede produkter, men det er ikke godkendte lægemidler, og de er ikke testet ved kliniske afprøvninger.

- Derfor udtrykker mange læger skepsis over for at ordinere produkterne, og derfor oplever nogle patienter, at behandling med medicinsk cannabis reelt ikke er en mulighed for dem, fordi de har svært ved at finde en læge, som vil tage ansvar for ordinationen, skriver regionen i sin sagsfremstilling og tilføjer:

- Man er bekymret, fordi det øgede fokus på medicinsk cannabis ikke skyldes nye undersøgelser, som understøtter brugen, men derimod et politisk ønske om lovlig adgang til produkterne.

Ansvar

Lægerne har ikke pligt til at udskrive medicinsk cannabis og ifølge regionen ligger problemet i, at læger skal basere deres beslutning om behandling på, om der er videnskabelig dokumentation for behandlingen.

- Lægerne fremhæver det paradoksale i, at de nu forventes at tage ansvar for ordination af produkter, hvor denne dokumentation ikke findes, og de er i tvivl om ansvarsplaceringen, hvis der sker skade på patienterne.

De praktiserende læger står ikke alene med deres bekymring.

I august fastslog Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, i et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis, at medicinsk cannabis "ikke er ordentligt afprøvet".

- Vi ved alt for lidt om virkninger og bivirkninger. Cannabis har ikke gennemgået de videnskabelige afprøvninger, som lægemidler har. Vi frygter, at patienter kan tage skade af cannabis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge måtte trække sig fra Sygehus Sønderjylland: Nu huserer han andre steder i landet

Fodbold

Finnerne får deres EM-fest

Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce