Annonce
Indland

Patienter venter 14 måneder på at få afgjort sygehusklager

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Det tager mere end et år at behandle en klage, hvilket ifølge Styrelsen for Patientklager skyldes udflytning.

Folk, der klager over de danske sygehuse, må i snit vente 14,5 måneder på en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager. Det er næsten et halvt år længere, end hvad styrelsen selv har som mål.

Det skriver Politiken.

Direktør i paraplyorganisationen for pårørendeforeninger i Danmark, Danske Patienter, Morten Freil er bekymret over udviklingen.

- 14,5 måneder er alt, alt for lang tid, og det er meget alvorligt for patienterne. Det krænker patienternes retsfølelse, at man indgiver en klage, efter at man har oplevet noget alvorligt, og så får man ikke behandlet sin sag i tide, siger Morten Freil.

Ifølge direktøren har ventetiden slemme konsekvenser for de patienter, der klager, og danske patienter generelt.

- Det betyder, at mange patienter ikke kan få afsluttet et alvorligt kapitel i deres liv, og at systemet ikke kan lære af fejlene. De vil gerne sikre sig, at andre ikke bliver udsat for samme fejl, siger han.

Styrelsen for Patientklagers mål er ni måneders ventetid, men i dag tager det næsten et halvt år længere at behandle en klage.

Ifølge styrelsens direktør, Lizzi Krarup Rasmussen, skyldes det, at klagesagerne har ophobet sig, fordi styrelsen blev udflyttet til Aarhus. Det skete af to omgange - først i 2015 og senere i 2018.

Efter de to udflytninger sagde næsten alle de ansatte op. Kun fire medarbejdere og to ledere sagde ja til at følge med til Aarhus.

Styrelsens direktør fortalte til Altinget sidste år, at hun efter medarbejderflugten ikke kunne udelukke, at ventetiden ville blive længere.

- Klagesager er et komplekst arbejdsområde, der tager tid at lære, og vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten, skriver Lizzi Krarup Rasmussen i et skriftligt svar til Politiken.

Morten Freil er enig i, at løsningen på den lange ventetid ikke er at bruge mindre tid på hver klage. Styrelsen burde dog aldrig være flyttet uden at have en plan for at uddanne tilstrækkeligt med personale, mener han.

- Vi advarede, allerede før man lavede den her udflytning, at det ville betyde længere behandlingstider. Men man valgte så at gøre det alligevel, og man kan sige, at vi desværre fik vi ret, siger han.

Regeringen er i gang med at lave en handlingsplan på området. Den vil Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sætte farten op på.

- Så må vi se på, hvad der er brug for af ressourcer for at få nedbragt både sagsbehandlingstiden og sagspuklen, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs Altingets historie fra oktober 2018 om medarbejderflugten i styrelsen efter udflytningen
Læs historien hos Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce