Annonce
Indland

Patienter venter 14 måneder på at få afgjort sygehusklager

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Det tager mere end et år at behandle en klage, hvilket ifølge Styrelsen for Patientklager skyldes udflytning.

Folk, der klager over de danske sygehuse, må i snit vente 14,5 måneder på en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager. Det er næsten et halvt år længere, end hvad styrelsen selv har som mål.

Det skriver Politiken.

Direktør i paraplyorganisationen for pårørendeforeninger i Danmark, Danske Patienter, Morten Freil er bekymret over udviklingen.

- 14,5 måneder er alt, alt for lang tid, og det er meget alvorligt for patienterne. Det krænker patienternes retsfølelse, at man indgiver en klage, efter at man har oplevet noget alvorligt, og så får man ikke behandlet sin sag i tide, siger Morten Freil.

Ifølge direktøren har ventetiden slemme konsekvenser for de patienter, der klager, og danske patienter generelt.

- Det betyder, at mange patienter ikke kan få afsluttet et alvorligt kapitel i deres liv, og at systemet ikke kan lære af fejlene. De vil gerne sikre sig, at andre ikke bliver udsat for samme fejl, siger han.

Styrelsen for Patientklagers mål er ni måneders ventetid, men i dag tager det næsten et halvt år længere at behandle en klage.

Ifølge styrelsens direktør, Lizzi Krarup Rasmussen, skyldes det, at klagesagerne har ophobet sig, fordi styrelsen blev udflyttet til Aarhus. Det skete af to omgange - først i 2015 og senere i 2018.

Efter de to udflytninger sagde næsten alle de ansatte op. Kun fire medarbejdere og to ledere sagde ja til at følge med til Aarhus.

Styrelsens direktør fortalte til Altinget sidste år, at hun efter medarbejderflugten ikke kunne udelukke, at ventetiden ville blive længere.

- Klagesager er et komplekst arbejdsområde, der tager tid at lære, og vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten, skriver Lizzi Krarup Rasmussen i et skriftligt svar til Politiken.

Morten Freil er enig i, at løsningen på den lange ventetid ikke er at bruge mindre tid på hver klage. Styrelsen burde dog aldrig være flyttet uden at have en plan for at uddanne tilstrækkeligt med personale, mener han.

- Vi advarede, allerede før man lavede den her udflytning, at det ville betyde længere behandlingstider. Men man valgte så at gøre det alligevel, og man kan sige, at vi desværre fik vi ret, siger han.

Regeringen er i gang med at lave en handlingsplan på området. Den vil Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sætte farten op på.

- Så må vi se på, hvad der er brug for af ressourcer for at få nedbragt både sagsbehandlingstiden og sagspuklen, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs Altingets historie fra oktober 2018 om medarbejderflugten i styrelsen efter udflytningen
Læs historien hos Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce