Annonce
Sport

Patrick Hougaard efter voldsomt styrt: Jeg tror, at jeg var væk i et par minutter

Grindsteds Patrick Hougaard er blevet udskrevet fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Den rutinerede Grindsted-kører slap dog forholdsvis billigt fra det voldsomme styrt i onsdagens ligamatch mod Holstebro.

Det var ikke i lige måden, hvorpå Patrick Hougaard havde forestillet sig, at han skulle fejre sin 29 års fødselsdag.

- Nej, jeg har da haft hyggeligere dage. Det må jeg erkende, fortæller Patrick Hougaard, der JydskeVestkysten fanger ham torsdag formiddag.

- Jeg er faktisk lige blevet udskrevet fra sygehuset. Jeg fik da en ordentlig omgang, hvor jeg slog min hånd ret kraftigt og pådrog mig en mindre hjernerystelse, men det kunne være gået mere værre. Det var et hændeligt uheld, og den slags sker desværre ind i mellem i speedway.

Patrick Hougaard crashede med Holstebros Emil Grøndahl, der i øvrigt også tidligere har kørt for Grindsted. Han slap til gengæld ikke nådigt, da han pådrog sig brud på bækkenet, ribben og også fik en hjernerystelse.

- Jeg kan ikke huske noget fra styrtet. Flere af de andre fortalte mig, at jeg var bevidstløs i et par minutter, da jeg bankede hovedet i slaggerne.

- Nu handler det om at holde sig i ro i et par uger. tror jeg. Jeg har tidligere haft hjernerystelser og er efterfølgende begyndt for tidligt, og det er ikke nogen god idé.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce