Annonce
Haderslev

Patrick røg ud og ind af misbrug: Nu vil han cykle

De 20 nye unge, der er med på Løkke-fondens hold 2020, og holdet omkring dem var samlet på Falckstationen for at få udleveret team-tøj. Foto: Line Lind
Patrick Rasmussen på 25 år fik ikke den bedste start på sin ungdom. Men nu er han ude af misbruget, og skal cykle med Løkke Fonden sammen med 19 andre unge.
Annonce

Drømmen er en læreplads som mekaniker eller cykelsmed.

Patrick Rasmussen har i dag fået rettet skuden op og kan begynde at drømme om, hvordan han vil tjene til livets opretholdelse. Han har en kæreste, der stoler på ham, og han er igen begyndt at se sine forældre på Fyn. Alt det, der gik i stykker i starten, er så småt ved at blive helet.

Men sådan var det ikke for få bare få år siden.

- Jeg røg ud og ind af misbrug i mange år. Så siden jeg var 15 år kunne jeg ikke passe min skole. Jeg kom til at gå med nogle venner i Svendborg, som ikke var så gode for mig, lyder den korte version af historien, som Patrick har indvilliget i at fortælle.

Han er sammen med 19 andre unge igang med at træne til at cykle med Løkke-Fonden. Alle 20 unge har til fælles, at de kæmper med en svær start på ungdommen og deraf følgende selvværd.

Gruppen bag Løkkefonden i Haderslev består af
    Annonce

    Hærværk og grafitti

    Fredag i sidste uge blev de 20 unge udstyret med team-tøj fra Løkke-Fonden og snart kommer der en cykel til hver af dem. Hvem mandga og onsdag træner de sammen i motionscenteret Opstrammeren i Haderslev på spinningcykler. Målet er at kunne cykle Danmark rundt.

    Som 19-årig flyttede Patrick til Malta og blev casino-dealer. Det var ikke et godt liv for ham.

    - Det var i overhalingssporet med stoffer og masser af sprut. Sådan er det, når man som helt ung kommer væk fra sine forældre og mangler nogen til at sige stop, forklarer Patrick Rasmussen.

    I Svendborg boede han og hans søster meget ved bedsteforældrene. Patricks mor havde sine egne problemer at slås med og kunne ikke rumme børnene, og Patricks far var nødt til at arbejde i udlandet.

    - Vi så ham kun engang imellem, når han var hjemme.

    Det blev til masser af alenetid med de forkerte venner. Hærværk, Grafitti og hash.

    Patrick røg på opholdssted i Haderslev i tre år for at komme væk fra misbrugsmiljøet i Svendborg.

    Annonce

    Tilbage til Haderslev

    Efter opholdet som 18-årig indså han, at det var bedst at komme væk fra Svendborg, så han flyttede en del rundt, men endte i Haderslev, fordi han trods alt kendte nogen her.

    - Jeg har en rigtig god vendinde fra opholdsstedet, som tog hånd om mig. Men desværre kom jeg til at isolere mig og røg ind i misbrug igen.

    Det var en sagsbehandler på Ungehuset på Christiansfeldvej, der fik fat i Patrick og sendt ham til misbrugscenteret.

    - Og nu har jeg været clean i over et år. Og jeg kommer ikke tilbage i misbruget, siger Patrick Rasmussen.

    Han forklarer, at han i dag har en kæreste, som viser ham tillid til, at han er stoppet, og en genetableret forbindelse til familien på Fyn. Alt det vil han kaste væk, hvis han ryger tilbage.

    - Det gør jeg ikke. Og jeg kender mig selv bedre nu, siger han.

    Patrick Rasmussen har været gennem lidt af hvert, men nu er han klar til at tage en lærerplads eller et arbejde - gerne som cykelsmed. Foto: Line Lind
    Annonce

    Selvtillid og kammerater

    Patrick ser frem til at cykle med en masse andre unge i nogenlunde samme situation. Det handler også om selvværd.

    - Jeg er nok en lidt introvert type, så det med kammeraterne kommer ikke så let. Men jeg tror, at det kan hjælpe på mit selvværd at være sammen om noget godt med nogle gode kammerater. Det bliver fedt, siger Patrick.

    Selv om Patrick sidste år løb Vesterskov-løbet, så var hans watt-test i motionscyklerne ikke noget at prale af, mener han.

    - Nej, det var ikke særlig højt. Mange af de andre kunne meget mere. Men det er jo heller ikke det, der er det vigtigste, siger han.

    JydskeVestkysten vil i de kommende måneder følge holdet.

    Der var også nye cykelsko til alle 20. Foto: Line Lind
    På Falckstationen var der også fint besøg fra rådhuset: Her er det borgmester H. P geil (V), der siger et par ord til de 20 unge. desuden var Jon Krongaard fra beskæftigelsesudvalget tilstede og konstitueret kommunaldirektør Rune Larsson. Foto: Line Lind
    Annonce
    Annonce
    Annonce
    Annonce
    Annonce
    Forsiden netop nu
    Aabenraa For abonnenter

    Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

    Annonce