Annonce
Haderslev

Patrik Matthiesen fører det engelske GT-mesterskab

Patrik Matthiesen og teamkammeraten Jordan Collard fik en solid start på British GT-mesterskabet. Pressebillede
Patrik Matthiesen og teamkammeraten Jordan Collard fik en solid start på British GT-mesterskabet i weekendens løb på Oulton Park. En anden- og tredjeplads har placeret duoen i føring af GT4-klassen i deres McLaren 570S GT4 for HHC Motorsport.
Annonce

HADERSLEV: At det er mere end et halvt år siden, Patrik Matthiesen sidst har stillet til start ved et racerløb, var svært at se for de fleste ved British GT-mesterskabet i weekendens løb på Oulton Park.

I det første løb tog Patrik hul på strabadserne bag rattet, og han kom på hårdt arbejde i løbet af den halve time, han kørte bilen inden den skulle overdrages til teamkammeraten. Flere konkurrenter pressede på bagfra, så der skulle køres klogt:

- Det var måske et af de hårdeste løb, jeg længe har kørt. Jeg skulle virkelig kæmpe for at holde Mustang'en bag mig, men heldigvis kom den selv i kamp med en Aston Martin, så jeg kunne få lidt luft igen, fortæller Patrik Matthiesen, i en pressemeddelelse fra teamet.


Det var måske et af de hårdeste løb, jeg længe har kørt.

Patrik Matthiesen, racerkører


Fra pitgaragen kunne han se sin medkører få bilen over målstregen på andenpladsen.

Det andet løb bød til gengæld ikke på meget racerløb for Patrik Matthiesen, som efter medkørerens tur i bilen kun fik en enkelt omgang for fuld skrue. Derefter betød et par konkurrenters sammenstød, at resten af løbet blev kørt under safety car. En ganske uinteressant måde at køre sig til en tredjeplads på:

Overordnet set er Patrik Matthiesen både glad og lettet over sæsonpremieren, der for hans eget vedkommende var præget af tanker om både teamets og egen formåen. Efter en hård 2019-sæson var det vigtigt at komme tilbage til toppen af mesterskabet:

Det næste løb i British GT-mesterskabet køres allerede om 14 dage på Donington Park, hvor Patrik Matthiesen og Jordan kommer til at forsvare mesterskabsføringen på en bane, som historisk set har været god for Aston Martin-bilerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce