Annonce
Udland

Pave Frans beder katolikker sige fra overfor antisemitisme

Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix

I sin ugentlige tale bad 83-årige pave Frans verdens katolikker om at sige "Aldrig igen" til Holocaust.

Pave Frans beder søndag verdens godt 1,3 milliarder katolikker om at sige "Aldrig igen" i forbindelse med 75-året for befrielsen af nazisternes koncentrationslejr i det tyskbesatte Polen.

Mandag er det 75 år siden, at sovjethæren befriede Auschwitz-Birkenau, og paven nævnte mærkedagen i sin ugentlige tale til troende på Peterspladsen i Rom.

- Ligegyldighed er utilladelig før denne enorme tragedie, denne grusomhed, og hukommelse er en pligt.

- I morgen er vi alle inviteret til at tage et øjeblik til bøn og refleksion, mens vi hver især i vores hjerter siger: Aldrig igen, lød det fra paven.

Mere end en million mennesker, primært jøder, blev slået ihjel i Auschwitz-Birkenau under Anden Verdenskrig.

Pave Frans har også tidligere meddelt, at Vatikanets hemmelige arkiv om pave Pius XII, paven under Anden Verdenskrig, åbnes i marts. Det har jødiske grupper opfordret til i årtier.

Pavens appel kommer efter en periode med stigende antisemitisme rundt om i Europa og USA. En stigning, som pave Frans i sidste uge kaldte "en barbarisk genopblussen".

Fredag blev antisemitisk graffiti opdaget på en dør til et hus i det nordlige Italien, hvor sønnen til en Holocaust-overlever bor.

Også i Danmark har der været episoder med antisemitisk hærværk.

Flere episoder skete i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten i Nazityskland, der fandt sted natten mellem 9. og 10. november i 1938.

Der blev i Danmark begået hærværk mod en jødisk gravplads i Randers, og jøder i Silkeborg blev chikaneret, da der blev sat nazistiske jødestjerner på deres postkasser.

Fra Folketingets talerstol har statsminister Mette Frederiksen (S) også tidligere taget afstand fra hærværket.

- At skænde gravsteder hører ingen steder hjemme. Antisemitisme og racisme har ingen plads i Danmark, sagde Mette Frederiksen i november.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce