Annonce
Varde

Peder Foldager vajer med Venstre-fanen: Vil være borgmester

Byrådsmedlem Peder Foldager (V) fra Nordenskov er klar til at sætte sig i borgmesterstolen på Varde Rådhus. Derved er der nu fem byrådsmedlemmer i Venstres byrådsgruppe, der kæmper om at blive partiets bud på en borgmester ved det kommende kommunalvalg. Arkivfoto: Chresten Bergh
Formand for Børn og Læring Peder Foldager vil være Venstres bud på en ny borgmester i Varde Kommune. Derved er der fem kandidater, der den 25. januar skal kæmpe om at blive Venstres borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2021.

Nordenskov: Den 25. januar afgør medlemmerne i Venstres Kommuneforening i Varde Kommune, hvem der skal afløse den nuværende borgmester Erik Buhl (V)  som borgmesterkandidat ved næste års kommunalvalg.

Og der bliver langt fra tale om en kåring, men et decideret kampvalg, efter at tidligere viceborgmester og nuværende formand for Børn og Læring Peder Foldager fra Nordenskov nu også har meldt sit kandidatur. Derved er der fem byrådsmedlemmer fra Venstregruppen, der vil Vardes nye borgmester.


Annonce

Det er fint, at der er noget at vælge mellem. Det er godt for demokratiet, at det ikke er en kåring.

Byrådsmedlem Peder Foldager (V), Nordenskov


- Det er fint, at der er noget at vælge mellem. Det er godt for demokratiet, at det ikke er en kåring, siger Peder Foldager, der sidder i Varde Byråd i sin anden periode.

Volleysucces

Den 58-årige Peder Foldager er til daglig centerleder i Helle Hallen, er direktør for Helle Erhvervscenter og har tidligere været ansat som chefkonsulent i regnskabsafdelingen i Jysk Landbrugsrådgivning. Det der i dag hedder Sagro.

Han er også en af hovedarkitekterne bag NUIF Volleys succes. Han har hævet bønderne fra Helle fra mulden og op til en af landets fremmeste volleyklubber med en historisk sølvmedalje i den seneste sæson som det foreløbige højdepunkt.

- Jeg er klar til at kaste mig ud i opgaven og har noget at byde ind med. Både som leder med erhvervserfaring og som viceborgmester og udvalgsformand, siger Peder Foldager.

Annonce

God ballast

At han først nu melder sit kandidatur ud, har en naturlig forklaring. Han stiller op for Øse Venstre, som grundet covid-19 var kommet noget bagud med opstillingsmødet. Men onsdag aften blev han genvalgt og opstillet.

- Jeg synes, jeg har en god ballast til at skabe vækst og udvikling i Varde Kommune, siger Peder Foldager.

Han fortæller, at han meget grundigt og i samråd med familien har overvejet sit kandidatur. Især med sin hustru Annemette (53), der arbejder i Dagli’ Brugsen i Nordenskov. Ægteparret har tre voksne børn på 20, 23 og 27 år.

- Det er et krævende job med mange timer. Jeg er klar, siger Peder Foldager.

Kandidaterne

  • Den 25. januar afgør Venstres Kommuneforening i Varde Kommune, hvem der skal væres Venstres bud på en borgmester til kommunalvalget i november 2020.
  • Den nuværende borgmester Erik Buhl (V) genopstiller ikke. Følgende byrådsmedlemmer meddelt deres kandidatur:
  • Peder Foldager, Nordenskov
  • Connie Høj, Nørre Nebel
  • Tina Agergaard Hansen, Ølgod
  • Mads Sørensen, Sig
  • Line Berner, Næsbjerg
Annonce
Varde For abonnenter

Anders har et rum med reptiler: - Jeg er ikke en tosse

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Corona løsner grebet om særligt plagede kommuner - men kun to syd- og sønderjyske kommuner når under kritisk grænse

Sydjylland For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Esbjerg

Mand gik på rov efter voksenslik: Stjal for flere tusind kroners eksklusiv champagne og sjælden gin

Kolding

Turisterne strømmer til Koldinghus: Sommeren har været bedre end før corona

Esbjerg For abonnenter

Charli havnede på skadestuen som 17-årig: - Jeg blev slået ned, fordi jeg er transperson

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Varde

Hjulspin og softgun i bymidten

Sønderborg

Efter redningsaktion: Det er der sket med kattekillingen fra Flemmings bil

Kultur

Ghita Nørby efter omtalt interview: Jeg bliver ked af det

Sønderborg

Mariann arbejder med mursten som sin oldefar: - Uden teglværkerne var jeg nok blevet tysker

Aabenraa For abonnenter

Efter nedrivning af forfaldent hotel: Området er blevet meget mere værd

Nordtyskland

Total forvirring: Coronareglerne nord og syd for grænsen passer overhovedet ikke sammen

Annonce