Annonce
Sport

Pederson: Et spørgsmål om stolthed

Esben Nielsen og Esbjerg Energy står foran en mental krævende opgave det næste par dage. Foto: André Thorup

Esbjerg Energy-træner ser tilbage på en semifinale-serie med blot en enkelt ærgrelse og frem mod to bronzekampe med helt specielle regler.

Det gør stadig ondt.

Her små to døgn efter det afgørende nederlag i syvende semifinale i Aalborg kan Esbjerg Energy-træner Mark Pederson ikke skjule, at ærgrelsen stadig sidder i ham.

- Vi er her for at vinde titler, så hvis man ikke ærgrer sig over sådan et nederlag, er man i den forkerte branche, siger Mark Pederson, der ser tilbage på en semifinale-serie, som han trods alt godt kan finde en del stolthed i.

- Jeg indrømmer da gerne, at jeg brugte timerne efter kampen og del timer i går på at tænke på, hvad nu hvis det ene og det andet, men overordnet set synes jeg faktisk, at vi spiller en god serie mod et godt hold. Vi var meget tæt på at gøre alt rigtigt. Hvis jeg endelig skal pege på en ting, vi som gruppe kunne have gjort bedre, ville det være, at vi måske fokuserede for meget på ting, vi ikke kunne kontrollere. For eksempel dommerne. Det skulle vi ikke have gjort, for hvis man ser over hele serien, gjorde dommerne faktisk "a damned good job", som Esbjerg Energy-træneren udtrykker det.

Annonce

Optakt

IshockeyBronzekamp, første kamp

19.30

Rungsted-Esbjerg Energy

Esbjerg Energys trup

Christian Wejse er ude med en lyskeskade.

JV tipper

3-2

Der er returkamp i Esbjerg lørdag aften 19.30.

Kampene, ingen gider at spille

Men semifinaleserien mod Aalborg er trist fortid, forude venter en opgave, hverken spillerne eller træneren ser frem til. Som målmand Mathias Seldrup udtrykte det inden den syvende semifinale:

- Helt ærligt, der er ingen spiller, der gider spille de kampe.

Men det er det det, spillerne fra Esbjerg Energy og Rungsted - to kampe om bronze - og belønningen til vinderen skal ifølge Mark Pederson være det, der får holdet til at yde en sidste kraftanstrengelse.

- Det er helt rigtigt, at det her først og fremmest er en mental prøvelse. Det er altså hårdt at skulle sådan et par kampe tre døgn efter, man har mistet muligheden for at blive dansk mester. Vi skal se sådan på det, at vi har muligheden for at vinde en medalje for fjerde sæson i træk. Det er også en præstation, og selv om vi er skuffede nu, vil det her give os en chance for at slutte sæsonen som vindere, siger Mark Pederson.

Én lang kamp

Striden om bronze er som bekendt delt op i to kampe, ude og hjemme, og de spilles efter nogle lidt specielle regler. Alt afhænger af målscoren. Hvis Rungsted således vinder den første kamp 3-1, skal Esbjerg vinde med tre på hjemmebane for at vinde bronzen.

Det hele kan således ses som én lang kamp. Der vil altså ikke være forlænget spilletid i tilfælde af uafgjort i kampen i Hørsholm fredag aften, resultatet tages med til kampen i Esbjerg. Hvis det samlet er uafgjort efter 120 minutter, spilles der forlænget spilletid i kamp to.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce