Annonce
Esbjerg

Pejlemærker for handicappede: Et liv på lige fod med andre

Fysisk og psykisk handicappede skal have samme muligheder som alle andre. Her er handicappede i gang med et projekt på en gård. Arkivfoto
Handicappede skal ses som en mangfoldig ressource.
Annonce

Esbjerg: Fremtiden for Esbjerg Kommunes hjælp til handicappede er ved at blive fastlagt med nogle overordnede pejlemærker.

Pejlemærkerne er fastlagt i et tæt samarbejde med Handicaprådet og skal gælde for 2019 til 2022.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har netop behandlet planen, som skal gennem en stribe udvalg, før pejlemærkerne ventes behandlet af byrådet i oktober.

- Handicaprådet, hvor jeg selv sidder sammen med Rasmus Rasmussen (S), vil gerne have prioriteret god tilgængelighed. Der skal være lige muligheder for alle, og det er vigtigt at arbejde for, siger Henrik Vallø (Borgerlisten), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

I forhold til de tidligere pejlemærker fra 2015 er fokus skærpet med hensyn til at betragte handicappede mennesker i Esbjerg Kommune som en mangfoldig ressource. I pejlemærkerne lægges vægt på styrkede fællesskaber og tilgængelighed for alle borgere både i fysisk og social forstand – som medspillere i et aktivt kultur- og fritidsliv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce