Annonce
Udland

Pelosi går videre med rigsretsproces mod Trump

Erin Scott/Reuters

Demokraterne klør på med rigsretsprocessen. Retsudvalget skal finde lovparagrafferne, som menes at være brudt.

USA's præsident, Donald Trump, har klokkeklart brudt loven og skal stilles for en rigsret.

Det mener Nancy Pelosi, der er formand for Repræsentanternes Hus. Derfor beder hun nu retsudvalget om at identificere de relevante paragraffer i sagen.

- Præsidentens handlinger er alvorlige brud på forfatningen, siger Pelosi.

Det er sagen om Trumps påståede forsøg på at presse Ukraine til at undersøge tidligere vicepræsident Joe Bidens søns forretninger i Ukraine, der kan føre til en rigsretssag mod den amerikanske præsident.

- Der er ingen tvivl om kendsgerningerne. Præsidenten misbrugte sin magt for sin egen politiske vindings skyld, siger hun.

- Det skete på bekostning af vor nationale sikkerhed ved at tilbageholde militær hjælp og et afgørende møde i Det Hvide Hus til gengæld for en erklæring om, at hans politiske rival skal undersøges, siger Pelosi.

Trump afviser anklagerne, som han har kaldt en heksejagt.

- Den gode ting er, at Republikanerne aldrig har været mere samlet. Vi vil vinde, skriver han på Twitter efter Pelosis udmelding.

Han skriver også, at hvis Demokraterne vil stille ham for en rigsret på den nuværende baggrund, betyder det, at kommende præsidenter rutinemæssigt vil blive truet med rigsretssager.

- Det var ikke, hvad grundlæggerne (af USA red.) tænkte, skriver han.

Ifølge Demokraterne misbrugte Trump sit embede ved at tilbageholde militærhjælp til Ukraine for 391 millioner dollar for at presse Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, til at meddele, at Joe Bidens søn skal undersøges.

- Det er trist, men med tillid og ydmyghed og troskab over for vore grundlæggere og med hjertet fyldt med kærlighed til Amerika så beder jeg i dag vor formand om at fortsætte med rigsretsartiklerne, siger hun med henvisning til Jerrold Nadler, formand for retsudvalget.

Pelosis udtalelser kommer dagen efter, at retsudvalget gennemførte en høring med tre eksperter i den amerikanske forfatning.

Det var det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, der havde indkaldt de tre.

De erklærede, at Trumps opførsel i Ukraine-sagen krænker rigsretsbestemmelserne i den amerikanske forfatning.

En fjerde ekspert, der var indkaldt til høringen af det republikanske mindretal, kaldte rigsretsprocessen forhastet og fejlbehæftet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Billund

Åbent hus om byudvikling i Billund

Annonce