Annonce
Udland

Rigsretssag mod Trump ventes onsdag at ryge til Senatet

Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Onsdag stemmer Repræsentanternes Hus, og så kan Senatet snart tage hul på rigsretssagen mod Donald Trump.

Repræsentanternes Hus vil onsdag stemme om at sende anklagepunkterne i rigsretssagen mod præsident Donald Trump videre til Senatet.

Det siger den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

En afstemning i Repræsentanternes Hus onsdag åbner for, at Senatet kan tage de indledende skridt i rigsretssagen mod Trump allerede i denne uge.

Selve rigsretssagen i Senatet begynder formentlig i næste uge, siger den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell.

I denne uge kan der være forberedende skridt såsom at tage senatorer i ed, siger han.

- Det vil gøre os klar til at begynde den egentlige retssag næste tirsdag, lyder det fra McConnell.

Pelosi har ventet i flere uger med at sende anklagerne videre fra Repræsentanternes Hus til Senatet, hvor rigsretssagen skal finde sted.

Hun og Mitch McConnell har været uenige i spørgsmålet om nye vidner, når sagen rykker videre til Senatet.

Tirsdag retter Pelosi fornyet kritik mod McConnell og siger, at han forsøger at dække over Trump.

- Amerikanerne vil fuldt ud opfatte Senatets forsøg på at indlede retssagen uden vidner og dokumenter som en ren politisk mørklægning. McConnell og præsidenten er bange for, at flere fakta kommer frem, skriver Pelosi på Twitter.

Demokraterne vil gerne have nuværende og tidligere topembedsmænd i Det Hvide Hus til at afgive forklaring under ed.

Blandt dem er Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der potentielt kan skade præsidentens sag.

McConnell har endnu ikke meddelt, om der kan føres nye vidner eller fremlægges nye dokumenter i sagen.

Men to republikanske senatorer, Lindsey Graham og Mike Rounds, siger, at McConnells plan for rigsretssagen garanterer, at der vil blive holdt en afstemning om indkaldelse af vidner og fremlæggelse af nye beviser.

Demokraterne frygter, at McConnell vil forsøge at styre processen mod en hurtig frifindelse af præsidenten - noget, som han har antydet, at han vil gøre.

- Hvad laver Senatet, der gør, at de ikke har plads i kalenderen til at høre fra vidner som John Bolton og Mick Mulvaney, siger det demokratiske kongresmedlem Hakeem Jeffries tirsdag ifølge tv-stationen CNN.

Mulvaney er fungerende stabschef i Det Hvide Hus. Demokraterne vil gerne indkalde ham og Bolton som vidner for at høre mere om en omstridt telefonsamtale mellem Trump og Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, i juli.

De to anklagepunkter mod Trump handler om embedsmisbrug og hindring af Kongressens arbejde.

Præsidenten er anklaget for at have misbrugt sin magt ved at presse Ukraines regering til at iværksætte en undersøgelse af Trumps politiske rival Joe Biden og dennes søn.

Derudover er Trump anklaget for at have modarbejdet Kongressen i efterforskningen af sagen.

Det er kun tredje gang i USA's historie, at der indledes en rigsretssag mod den siddende præsident.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce