Annonce
Udland

Pelosi: Vi er tæt på en ny handelsaftale med Canada og Mexico

Alexander Drago/Reuters
Forhandlere fra USA og Canada skal tirsdag til Mexico for at få de sidste detaljer i handelsaftale på plads.

Amerikanske og canadiske embedsmænd flyver tirsdag til Mexico City for at arbejde på de sidste detaljer i en ny frihandelsaftale.

Formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, siger mandag aften lokal tid, at hun forventer, at de sidste ændringer er på plads i aftalen mellem USA, Mexico og Canada inden tirsdag.

Hun håber dermed, at vejen kan banes for, at aftalen bliver godkendt af USA's Kongres inden årets udgang.

- Vi er tæt på. Vi er ikke helt færdige endnu, men vi er inden for rækkevidde, siger hun.

Præsident Donald Trumps administration og Demokraterne i Repræsentanternes Hus nærmer sig en aftale efter flere dages intense forhandlinger i Mexico.

USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, og seniorrådgiver i Det Hvide Hus Jared Kushner, der også er Trumps svigersøn, flyver efter planen til Mexico City tirsdag for at forsøge at få de endelige detaljer på plads.

De får selskab af den canadiske vicepremierminister, Chrystia Freeland, oplyser en talsmand for Freeland.

Mexico blev i juni i år det første af de tre lande til at godkende aftalen, som skal erstatte den nuværende nordamerikanske frihandelsaftale, Nafta, fra 1994.

Den nye aftale har fået navnet USA-Mexico-Canada-Aftalen (USMCA).

Handelsaftalen blev underskrevet 30. november sidste år forud for et G20-topmøde.

Dengang betegnede Donald Trump aftalen som en "eksemplarisk aftale, der for evigt ændrer handelslandskabet".

Omvendt har han kaldt Nafta for "en dårlig aftale" for USA.

Underskrivelsen af aftalen i november var først og fremmest symbolsk, da den skal godkendes i de tre landes respektive parlamenter.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];