Annonce
Vejen

Penge nok, men ingenting at købe

Brødrene Sofus og Hans Peter Hansen fra Vittrup Mølle var indkaldt til Sikringsstyrken, som var den danske udvidelse af de væbnede styrker under Første Verdenskrig. Foto: Lindknud Lokalarkiv
Andreas Bruun, Lindknud, fortæller i den nye årbog fra Historisk Samfund for Ribe Amt om smalhans på egnen under første verdenskrig.

LINDKNUD: Borgerne i Lindknud Sogn havde faktisk rigeligt med penge under og efter Første Verdenskrig, men der var ikke meget på hylderne i butikkerne, og det, der var, var stærkt rationeret.

Så på trods af pengerigeligheden, så var der tale om en befolkning i nød, fortæller Andreas Bruun i en artikel om "Hverdagsliv under Første Verdenskrig" i den nye årbog fra Historisk Samfund for Ribe Amt. Oplysningerne stammer fra en renskrivning af Lindknud Sogneråds protokol. Foreløbigt er 3.000 håndskrevne sider tydet og forvandlet til 800 maskinskrevne sider.

- 275 danske handelsskibe blev torpederet go sænket under ubådskrigen, og ca. 700 danske søfolk mistede livet. Efterhånden, som krigen varede ved, fik det store følger. Industrien gik næsten i stå på grund af mangel på kul og råvarer. Landbrugets produktion var halveret i 1917 på grund af mangel på gødning og mange andre ting, der var nødvendige for opretholdelse af produktionen, skriver Andreas Bruun.

Annonce

De første år under krigen gik det efter oplysningerne i protokollen nogenlunde uden de helt store indgreb.

Andreas Bruun

Husmors udfordring

- Den danske regering indså hurtigt efter krigens udbrud i august 1914, at vi ville komme i nød, og at der skulle foranstaltninger til for, at den danske befolknings forsyning med fødevarer og andet nødvendigt ikke skulle blive katastrofalt mangelfuld.

- De første år under krigen gik det efter oplysningerne i protokollen nogenlunde uden de helt store indgreb. Alle regnede med, at krigen blev kortvarig, men sådan gik det som bekendt ikke. Den voksende varemangel gjorde det efterhånden nødvendigt med stadig flere og mere omfattende rationeringer og påbud. Levestandarden for folk blev meget kraftigt reduceret i disse år.

- Det blev en udfordring for husmødrene at skaffe mad på bordet. Almindelige varer forsvandt fra forretningernes hylder, eller de blev meget rationerede. Alt skulle der spares på - peber, sagogryn, barbersæbe osv. osv. Der skulle også spares på kul på elektricitetsværket. Derfor skulle der slukkes lys i butikkerne, på forlystelsessteder og andre steder, hvor det var muligt. Man opfandt også alternative fødevarer.

Tyskernes feltration

- Den tyske krigsindustri og Tyskland var køber til alt, hvad landbruget kunne præstere af fødevarer. Alt, hvad der ikke var brug for for at undgå sult herhjemme, gik til tyskerne. I bytte for fødevarer fik Danmark i nogen udstrækning blandt andet kul og jern, som der var hårdt brug for i industrien, og landmændene fik god betaling for deres fødevarer af tyskerne.

- Det blev nødvendigt for regeringen at forpligte landmændene til at aflevere en del af produktionen til den danske befolknings husholdning og ernæring. Derfor blev der indført forordninger omkring aflevering af f. eks. rug til fremstilling af rugbrød - og disse bestemmelser om aflevering af brødkorn skulle overholdes! Man gjorde en stor indsats for at sikre sig, at det skete.

- På et sognerådsmøde i 1918 var der prisfastsættelse på lyng og lyngmel. Der blev ydet statslån til opdyrkning af heder og moser for at øge landbrugets produktion. Fra Norge fik man salpeter i bytte for nogle landbrugsvarer til gavn for landmandens afgrøder, så man kunne holde mest mulig af produktionen i gang.

- Der gik lang tid inden, der kom gang i hjulene igen efter krigens afslutning i november 1918. Ja, det ses endda i protokollen, at antallet af bekendtgørelser og cirkulærer voksede i årene 1919 og 1920. Endnu i 1921 var en del varer stadigt rationeret.

Andreas Bruun er formand for Lindknud Lokalhistoriske Forening.

Lokale artikler i årbogen

Foruden Andreas Bruun artikel om hverdagslivet i Lindknud under Første Verdenskrig rummer den nye Årbog fra Historisk Samfund for Ribe Amt en artikel om Brørup i vikingetid og middelalder skrevet af arkæologerne Lars Grundvad og Martin Egelund Poulsen fra Museet på Sønderskov og en artikel, hvor kongelig operasanger Erik Harbo fortæller om sin opvækst i Føvling under krigen og karriere.

Desuden er der fem artikler fra den øvrige del af det gamle Ribe Amt, bl.a. artikeler om Tjæreborg-præsten Ejlif Krogager og om fyrtårnene ved Blåvandhuk.

Årbogen følger med medlemskabet af Historisk Samfund.

Den 83-årige Andreas Bruun bruger mange timer på sin historiske interesse ved computeren i arbejdsværelset i huset i Lindknud. JV-foto
Historisk Samfund for Ribe Amt har netop udgivet Årbogen 2019, som følger grartis med medlemskabet.
Lokalarkivet i Lindknud har en samling af rationeringskort fra Første Verdenskrig og de første fredsår. Foto fra Årbogen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce