Annonce
Haderslev

Penge til haller er fint, men: - Jeg leder ikke efter træer at kravle op i

Kjeld Thrane (K) ses her sammen med to andre centrale aktører i budgetforhandlingerne, Henrik Rønnow (S) og borgmester H.P. Geil (V). Arkivfoto: Jacob Schultz
Kjeld Thrane (K) er glad for støtte om penge til halprojekter i Starup og Fjelstrup. Men han er ikke tilhænger af ultimative krav, siger han op til budgetforhandlingerne.
Annonce

HADERSLEV: Som formand for udvalget for kultur og fritid kan Kjeld Thrane (K) kun glæde sig over, at Socialdemokratiet meget markant har meddelt, at halprojekterne i Fjelstrup og Starup skal have penge.

Når han alligevel ikke er parat til at slutte fuldt op om S-kravet til de igangværende forhandlinger om kommunens budget, skyldes det, at gruppeformand Henrik Rønnow (S) har præsenteret kravet om penge til Starup som ultimativt:

- Jeg er da glad for opbakningen til kultur- og fritidsudvalgets arbejde, men jeg leder ikke efter træer at kravle op i. Det går som regel galt. Jeg har så heller ikke set efter, om Henriks blik er stålsat, sig Kjeld Thrane med henvisning til Liberal Alliances daværende formand Anders Samuelsen og dennes ultimative krav om skattelettelser.

Kjeld Thrane gør opmærksom på, at andre lokalområder end Fjelstrup og Starup hiver politikerne i ærmet blandt andet Det Blå Forsamlingshus i Haderslev og Banehuset i Sommersted.

De konservatives enlige byrådsmedlem går til budgetforhandlingerne med samme ønske som andre: Velfærd og udvikling.

Annonce

Brug EU-kontor noget mere

Men så vil det konservative byrådsmedlem også sætte fut i arbejdet med det EU-kontor, som kommunen driver i Bruxelles sammen med Region Syddanmark:

- Vi betaler til det – 300.000 kroner om året mener jeg, det er – men vi er rigtig dårlige at bede det om hjælp.

Han mener, at turismefremstød for Årø og Årøsund og Jomfrusti-projektet er oplagte områder, hvor kontoret kan vejlede om muligheder for at få hente støtte i EU’s kasser:

- Men det kræver, at vi siger, hvad det er, vi vil have.


Det går som regel galt. Jeg har så heller ikke set efter, om Henriks blik er stålsat.

Kjeld Thrane (K)


Situationen op til budgetforhandlingerne er ganske uvant for politikerne. Der er udsigt til et plus på 74 millioner i 2021 og ingen truende sparerunder i horisonten til at forsure forhandlingerne, og borgmester H.P. Geil sagde til JydskeVestkysten, 9. september, at han aldrig i sin tid som politiker har set sådan et budget.

Kjeld Thrane ønsker som Socialdemokratiet, at byrådets partier samles om et bredt forlig over to år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce