Annonce
Esbjerg

Penge til skøjteanlæg er pludselig overflødige

Skøjtebanen på Torvet behøver alligevel ikke at få et nht køleanlæg. Nu vil SEPE i stedet gerne bruge pengene i skøjtehallen på Gammel Vardevej. Privatfoto
De penge, som i budgettet er sat af til indkøb af et nyt køleanlæg til Torvets skøjtebane, vil SEPE hellere bruge på at opgradere køleanlægget i Granly Hockey Arena. Den går ikke, mener Sarah Nørris fra Enhedslisten.

Esbjerg: Det var ikke mange forslag, der ville belaste kommunekassen, der fik politikerne til at nikke ja ved det seneste budgetforlig, men et af de få var en bevilling på 1,5 millioner kroner til Sport & Eventpark Esbjerg til indkøb af et nyt køleanlæg til skøjtebanen på Torvet.

Det aldrende køleanlæg skulle med baggrund i en EU-forordning udskiftes, da det udledte for meget freon, og det var ikke længere muligt at skaffe den type kølemiddel, der skulle bruges til anlægget.

Men nu har SEPE anmodet om, at de 1,5 millioner kroner i stedet bliver brugt på at forbedre køleanlægget, der betjener Granly Hockey Arena.

Niels Bækgård, direktør i SEPE, forklarer:

- Vi gik ud fra, at skøjtebanen på Torvet var at betragte som et mobilt anlæg, men det har vist sig ikke at være tilfældet, og derfor gælder den EU-forordning ikke for anlægget. Det vil sige, at vi kan fortsætte som hidtil, og vi kan også skaffe det nødvendige kølemiddel, når det ikke er at betragte som et mobilt anlæg. Vi har desuden fået renoveret anlægget til Torvets skøjtebane, så det fungerer bedre, og vi regner med, at det kan holde i omkring ti år endnu, siger Niels Bækgård

Annonce

Vi gik ud fra, at skøjtebanen på Torvet var at betragte som et mobilt anlæg, men det har vist sig ikke at være tilfældet, og derfor gælder den EU-forordning ikke for anlægget alligevel.

Niels Bækgård, direktør i SEPE.

For lille kapacitet

Til gengæld har der vist sig at være problemer med det store køleanlæg på Gl. Vardevej, hvor den nye hockeyarena har været i drift i cirka et år.

- Det kræver en opgradering, kapaciteten er ganske enkelt for lille, og det resulterer blandt andet i, at isen er for blød, luftkvaliteten i hallen er for dårlig, fordi der ikke kommer frisk luft ind, og luftfugtigheden er for høj og giver rimtåge og dug, forklarer Niels Bækgård.

SEPE har derfor anmodet om, at det afsatte beløb omprioriteres og i stedet bruges til opgradering af køleanlægget i Granly Hockey Arena.

- De to beløb passer næsten sammen, og set med vores øjne ville det være en god løsning, men det er selvfølgelig op til politikerne at afgøre, siger SEPE-direktøren.

Sagen er på det næste møde i kultur- og fritudsudvalget på tirsdag.

Budgetforlig

Direktionen har indstillet, at omprioriteringen bliver godkendt, men det bliver i hvert fald ikke uden sværdslag, garanterer udvalgsmedlem Sarah Nørris fra Enhedslisten.

- Vi har et budgetforlig, der blev indgået efter blodige forhandlinger og med mange besparelser. Pengene til et nyt køleanlæg til Torvets skøjtebane blev fundet med baggrund i, at så mange mennesker bruger banen, men opgradering af køleanlægget på Gammel Vardevej har aldrig været diskuteret i forbindelse med budgetforhandlingerne, så det her kan man simpelthen ikke gøre. Der er kutyme for, at det skal gennem byrådet, hvis man er inde at ændre i det, der er vedtaget i budgetforliget, og det bør også være tilfældet i denne sag, siger Sarah Nørris.

Hun savner desuden svar på, hvad der nærmere skal ske med anlægget på Torvet.

- Der er jo også det det aspekt, at anlægget på Torvet åbenbart udleder meget freon, og det er jo ikke blevet mindre, bare fordi man har fået det kategoriseret som et fast anlæg og ikke et mobilt. Vil vi som politikere stå inde for det?, spørger Sarah Nørris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce