Annonce
Sønderborg

Pengekassen er tom: Landsbybusser køres i garagen

Siden 2016 har beboerne i Lysabild, Kværs og Skelde haft deres egen bus, som de kunne låne, når de skulle udenbys. Arkivfoto: Jacob Schultz
Lysabild, Kværs og Skelde har forgæves forsøgt at finde finansiering udefra til deres landsbybusser, som derfor stopper.

Lysabild: De seneste tre et halvt år har borgere, foreninger og institutioner i en række landsbyer haft mulighed for at booke en bus, men fra 28. oktober er det slut.

- Mange har været glade for ordningen. Men nu er kassen ved at være tom, og vi er desværre nødt til at lukke for buseventyret. Det gælder også busserne i Kværs og Skelde, siger Erling Junker, formand for Lysabild Landsbyråd.

Siden 2016 har landsbyerne været med i et forsøgsprojekt med lånebus. Ordningen var mulig, fordi Sønderborg Kommunes Landdistriktsudvalg støttet af Trafikstyrelsen fik mulighed for at stille tre nipersoners landsbybusser til rådighed.

Tanken bag var, at når eksempelvis de ældre skulle til foredrag, fodboldholdet til kamp eller dameklubben til modeshow, så kunne de låne bussen for et mindre beløb.

- Vi har hele tiden været klar over, at bussen aldrig økonomisk kan hvile i sig selv, men at der vil være behov for noget ekstern finansiering enten i form af sponsorater eller tilskud fra kommunen, siger Erling Junker.

Annonce

Vi kan kun håbe, at der findes en løsning, så vi igen kan få bussen ud at køre. Det kommer dog til at tage noget tid

Erling Junker, formand for Lysabild Landsbyråd

15.168 kilometer

Projektet udløb i juni og siden har bussen kørt, fordi der var lidt penge i kassen fra brugerbetalingerne. Igennem hele året har landsbygruppen i Lysabild forgæves arbejdet for at finde ekstern finansiering enten i form af sponsorater eller tilskud fra kommunen.

Gruppen arbejder dog videre for at se, om det kan lade sig gøre at finde noget finansiering eller en anden mulighed for at leje bussen billigere.

- For mig at se, kan det kun lade sig gøre, hvis Sydtrafik og kommunen går ind i projektet. Vi kan kun håbe, at der findes en løsning, så vi igen kan få bussen ud at køre. Det kommer dog til at tage noget tid, siger Erling Junker.

Landsbybussen i Lysabild kørte sidste år 90 ture på tilsammen 15.168 kilometer. Der havde været 50 forskellige brugere. Indtægten var godt 4.000 kroner om måneden, men lejeudgiften var på cirka 10.000 kroner om måneden.

Indtægten var beregnet på, at brugerne betalte to kroner per kørt kilometer. Derudover skulle brugeren selv betale for brændstof.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce