Annonce
Aabenraa

Pengene er i hus: Årets Landsby får en hundeskov

For nogle år siden fik de en hundeskov i Kollund. Nu er det Genners tur. Arkivfoto: Jan Sternkopf
Hundeejere kan nu glæde sig til, at der om ganske kort tid bliver etableret en hundeskov tæt ved Genner.
Annonce

Genner: Tidligere på året kunne borgerne i Genner glæde sig over, at de bor i Årets Landsby 2020 i Aabenraa Kommune.

Nu er der igen noget at glæde sig over i Genner.

LAG Sønderborg-Aabenraa, der er en lokalt forankret forening, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter, har nemlig på sit seneste bestyrelsesmøde tømt kassen for økonomiske midler i 2020, og her er Genner blevet tilgodeset.

Genner Lokalråd er blevet indstillet til at modtage et tilskud på 58.578 kroner til etablering af Genner Hundeskov.

- Det beløb rækker ikke til en hundeskov, men vi har også fået 80.000 kroner fra bæredygtighedspuljen i Aabenraa Kommune, og samlet set betyder det, at der nu er penge nok til, at hundeskoven kan blive en realitet, siger Anne Marie Andresen, der er formand for Genner Lokalråd.

Annonce

Mange hunde i Genner

Genner Hundeskov skal etableres i Lerskov Plantage, der er på 140 hektar og beliggende cirka seks kilometer nord for Aabenraa og to kilometer sydvest for Genner.


Samlet set betyder det, at der nu er penge nok til, at hundeskoven kan blive en realitet.

Anne Marie Andresen, formand for Genner Lokalråd


Hundeskoven bliver på tre hektar, og formanden for Genner Lokalråd forventer, at den hurtigt står klar.

- Vi håber, den kan stå klar i slutningen af året eller begyndelsen af det nye år, siger Anne Marie Andresen og tilføjer, at der er mange i Genner, der har hund.

- Men beliggenheden er også fin for borgere med hunde i blandt andet Aabenraa og Rødekro, siger Anne Marie Andresen, der har store forventninger til hundeskoven.

- Vi satser på, det bliver et hyggeligt sted, hvor folk kan få sig en god hundesnak, og der vil også blive stillet borde og bænke op, siger hun.

Som alle øvrige lokale aktionsgrupper i Danmark, så har LAG Sønderborg-Aabenraa også midler til rådighed i 2021. Koordinator hos LAG Sønderborg-Aabenraa oplyser, at der bliver 2,2 millioner kroner at gøre godt med næste år.

Første ansøgningsrunde er den 14. december 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce