Annonce
Varde

Pengene til jordkøb og byggemodninger er brugt op

Varde Byråd har gjort det muligt at udstykke flere byggegrunde. Det er de to store, røde områder længst mod øst og ud til Hjerting Landevej. Det tredje område er udlagt til rekreativt område. Kort: Varde Kommune
Hvis der kommer en privat investor, så er plan og teknik klar til at lave en lokalplan for nye byggegrunde i Alslev.

Alslev: I flere år har kritikken lydt fra Alslev, at byen mangler kommunale byggegrunde. Ligeledes har Michael Nielsen, formand for Alslev Sogns Borgerforening, råbt Vade Byråd op. Som så mange andre landsbyer finder Michael Nielsen, at byrådet overser dem, når det kommer til almene boliger.

De senere år er det udelukkende Varde by, hvor boligselskaberne bygger nye almene boliger. Men det er samtlige skatteborgere i Varde Kommune, der er med til at betale for de over 200 almene boliger via den såkaldte grundkapital. 72,1 procent af indbyggerne bor i landsbyerne og på landet.

Manglen på flere byggegrunde og tidssvarende lejeboliger har ifølge Alslev Sogns Borgerforening betydet, at byen ikke er vokset så meget som muligt.

Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik, er lydhør over kritikken. Men som han påpeger, så har Varde Byråd efter ønske fra byen fået udlagt to områder til boliger i kommuneplanen. Det er markerne mellem Alslev by og Hjerting Landevej.

- Hvis der kommer en investor, så laver vi en lokalplan, siger Preben Friis-Hauge.

Annonce

Pulje på fem millioner kroner

Han personlige opfattelse er også den, at Varde Kommune har givet Salcon mulighed for at sælge sine grunde først i Alslev. Og plan og teknik har adskillige gange ændret lokalplanen for at gøre det lettere at sælge de grunde.

At Varde Kommune ikke har købt jord og byggemodnet i Alslev som eksempelvis Næsbjerg, Tistrup, Varde og Sig er der flere forklaringer på. I Sig er der bundet flere millioner kroner, da der ikke solgt eneste grund, men salget går forrygende i Næsbjerg.

Plan og teknik arbejder med en pulje på fem millioner kroner til køb af jord og byggemodninger. Salg fra grundene kan så bruges til nye byggemodninger. Udfordringen er lige nu, at budgettet er langt overskredet, da der er bundet 13-14 millioner kroner i køb af jord og byggemodninger.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce