Annonce
Sønderborg

Pensionistforening glædede ældre i en stille tid

Laila og Jens Petersen var to af de mange pensionister, der i løbet af tirsdag og onsdag fik en buket af pensionistforeningen. Foto: Timo Battefeld
Broager Pensionistforening delte tirsdag og onsdag 125 buketter ud til foreningens medlemmer.

Broager: Et hav af buketter står klar i blomsterbutikken Amaryllis i Broager. Det er Broager Pensionistforening, der har bestilt buketter til foreningens medlemmer.

- I disse coronatider er det godt med en lille hilsen, så man ved, der er nogle, der tænker på en. Vi har aflyst alle vores arrangementer på grund af corona, så vi kan ikke mødes, som vi plejer, siger Thea Brodersen, der er formand for Broager Pensionistforening.

Foreningens bestyrelsesmedlemmer delte 125 buketter ud tirsdag og onsdag. Mens blomsterne bliver fordelt i bilerne, kommer Gisela Skriver hen til bestyrelsen. Hun fik en overraskelse i går, da hun som medlem af foreningen fik overrakt en buket.

- Tak for den fine buket. Dét var en god oplevelse, siger Gisela Skriver.

Hun blev meget rørt over at modtage buketten fra foreningen.

- Jeg blev så glad for den buket, for det har godt nok været en sørgelig tid. Især når man er alene. Jeg har ikke set mine oldebørn i seks uger. Men det er der ikke noget at gøre ved. Det at vide at nogle tænker på os, det gør underværker, siger Gisela Skriver.

Annonce
Jeg blev så glad for den buket, for det har godt nok været en sørgelig tid. Især når man er alene. Jeg har ikke set mine oldebørn i seks uger. Men det er der ikke noget at gøre ved. Det at vide at nogle tænker på os, det gør underværker.

Gisela Skriver, buketmodtager

Bestyrelsen har oplevet glæde over buketterne.

- De bliver overrasket, glade. Det er dejligt positivt, siger Gundhild Albæk, der sidder i bestyrelsen.

Foreningen har valgt at købe buketterne lokalt i Broager.

- Vi ville egentlig have delt buketterne ud før, men vi ville støtte lokalt, og butikken har haft så travlt med buketter fra dronningen og morsdag, siger Bente Nielsen, der sidder i bestyrelsen.

Broager Pensionistforening står normalt for aktiviteter som lottospil, udflugter og julehygge. Til hyggedagene kommer der op mod 65 mand til underholdning og hjemmebag.

- Men lige nu har vi ingen udflugter eller sammenkomster på Broagerhus. Når medlemmerne ikke kan komme til os, så kommer vi til dem. Vi er ikke en sparekasse, der skal have penge stående i banken. Derfor bruger vi penge på buketter, siger Bente Nielsen.

Marga og Carl Heinz Træger bliver overrasket med en buket blomster og en æske chokolade. Foto: Timo Battefeld
Bestyrelsen bestående af Gunhild Albæk, Thea Brodersen, Bente Nielsen og Viggo Matthiesen er klar til at glæde medlemmerne med en buket. Foto: Timo Battefeld
En del medlemmer som Flemming Just bor på Degnegården i Broager. Foto: Timo Battefeld
Pensionistforeningen har valgt at købe blomsterne i Broager for at støtte lokalt. Foto: Timo Battefeld
90-årige Elly Hansen fik sin buket blomster midt i frokosten. Foto: Timo Battefeld
Gisela Skriver takker bestyrelsen for den buket, hun fik tirsdag. Den varmede i en ensom tid. Foto: Timo Battefeld
125 buketter blev delt ud - og ægtepar fik også en æske chokolade. Foto: Timo Battefeld
Broager Pensionistforening har aflyst alle arrangementer. I stedet kører foreningen ud med en buket blomster til alle medlemmer. Foto: Timo Battefeld
Ingeborg Beck havde fået et tip om, at der var en buket på vej, men den glædede alligevel. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

112

89-årig kvinde bestjålet i lejlighed

Annonce