Annonce
Aabenraa

Pensionistlivet varede en måned: Skoleleder vender tilbage

Lone Thaysen stoppede officielt som skoleleder i Stubbæk 1. april i år, men hun løste frem til sommerferien en række planlægningsopgaver på skolen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Stubbæk Skoles netop afgåede skoleleder, Lone Thaysen, har sagt ja til at hjælpe på Varnæs Skole, indtil der er fundet en ny leder dér.

Stubbæk/Varnæs: 1. august sætter Michael Pedersen sig som ny skoleleder på Stubbæk Skole i den stol, der har været Lone Thaysens de seneste 18 år.

Det var dog ikke længe, den tidligere Stubbæk-leder fik nydt pensionistlivet. Hun har nemlig sagt ja til at træde til som midlertidig leder i Varnæs - skolen, Michael Pedersen kommer fra.

- Bare fordi man bliver 65, behøver man jo ikke gå i stå, og da jeg ikke på nogen måde er arbejdstræt, vil jeg gerne hjælpe med at løse den her opgave. Det er da rart stadigvæk at kunne bruges, siger Lone Thaysen, der godt kan se, det ser lidt sjovt ud, at de to bytter plads:

- Ja, jeg tænker, der nok bliver en hot linje, så vi kan hjælpe hinanden med at få den bedste overgang.

Annonce

Ledige stillinger

  • Stillingen som ny skoleleder på Varnæs Skole er endnu ikke slået op, men det vil snart ske.
  • Efter en periode med mange opsigelser blandt kommunens skoleledere er alle stillinger ved at være besat. Ud over Varnæs står kun Tinglev Skole uden fastansat leder. Her er der ansøgningsfrist 5. august.
  • Derudover skal Aabenraa Kommune have fundet ny skolechef. Lars Borst Hansen har fået job som direktør for familie- og kulturforvaltningen i Lemvig Kommune og har derfor sidste arbejdsdag i det sønderjyske 31. august.

Sommerfugle i maven

Inden Lone Thaysen kom til Stubbæk Skole som leder i 2001, var hun i otte år leder af skolen i Søgård, der dengang var en folkeskole. Så det med at være skoleleder har hun under huden. Alligevel kan hun ikke sige sig fri for for første gang i mange år at have sommerfugle i maven, når hun på torsdag møder ind til første arbejdsdag i Varnæs.

- Det er jo helt nye børn og helt nye medarbejdere, og jeg skal i gang med at lytte mig frem til, hvordan de plejer at gøre. Jeg er jo kun vikar, indtil der er ansat en ny leder, så jeg skal ikke derud og lave en hel masse om. Det er så heller ikke nødvendigt, for det er en god skole, ved hun.

Flere opgaver?

Skolechef Lars Borst Hansen forventer, der vil være en ny leder klar i Varnæs 1. november. Så kan Lone Thaysen genoptage det pensionistliv, hun kun nåede at nyde her i juli.

Eller?

- Hvis jeg kan bruges til noget hen ad vejen, så vil jeg da overveje det. Jeg kan stadig godt lide at have med skole og børn at gøre, og det er spændende at prøve nye opgaver, siger den kommende Varnæs-vikar og tilføjer, at nu har hun jo det privilegium selv at kunne bestemme, om hun siger ja eller nej.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce