Annonce
Udland

Pentagons chef er i Afghanistan med Taliban-udspil

Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix

USA afbrød fredsforhandlinger med Taliban i september efter angreb, men håber på nye forhandlinger snart.


USA's forsvarsminister, Mark Esper, ankom søndag til Afghanistan, mens USA kæmper for at bringe Taliban til forhandlingsbordet.

Det skriver Reuters.

- Formålet er stadig at nå frem til en fredsaftale på et tidspunkt, en politisk aftale. Det er den bedste vej fremad, siger Esper, som håber, at nye forhandlinger med Taliban vil starte inden for kort tid.

Taliban har i dag kontrol over et større område end på noget tidspunkt siden 2001, hvor bevægelsen blev fjernet fra magten af en koalition under ledelse af USA.

I perioden mellem juli og september blev 4313 civile såret eller dræbt i krigen med det islamistiske Taliban, viser tal fra FN. Det var 42 procent flere end i samme periode sidste år.

Præsident Donald Trump afbrød fredsforhandlinger med Taliban i september efter en serie af blodige bombemassakrer og angreb, selv om der var fremskridt ved forhandlingsbordet.

- Hvis Taliban ikke kan holde våbenhvilen under disse vigtige fredsforhandlinger, og endda dræber 12 uskyldige mennesker, så har de ikke styrken til at forhandle en meningsfuld aftale på plads, skrev Trump efter angrebet i september, hvor også en amerikansk soldat blev dræbt.

Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, besøgte søndag en landsby 50 kilometer fra Jalalabad, hvor der fredag blev dræbt mellem 65 og 70 mennesker ved et bombeangreb i en moské. Angrebet skete i Nangarhar-provinsen.

Moskéens tag faldt sammen som følge af den voldsomme eksplosion under fredagsbønnen. Lokale myndigheder vurderer, at der var over 250 mennesker samlet til bøn, da bombeangrebet fandt sted.

Ingen militant gruppe har taget skylden for angrebet.

Det er usikkert, hvorvidt præsident Ghani vil kunne beholde sin præsidentpost.

Efter anden runde af præsidentvalget i september gør både han og rivalen Abdullah Abdullah, der er øjenlæge og tidligere udenrigsminister, krav på sejren. Valgkommissionerne har flere gange udskudt offentliggørelsen af valgresultatet.

Ghani og Abdullah rivaliserede også om præsidentposten ved valget i 2014. De gjorde begge krav på sejren efter megen vold og åbenlys svindel, som kastede landet ud i en forfatningsmæssig krise.

/ritzau/Reuters


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce