Annonce
Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Per Zeidler og hans gangbang-makker erkendte 73 tilfælde af gangbang-events. Arkivfoto: Jens Thaysen

Gangbang: Den tidligere byrådspolitiker Per Zeidler erkender, at han i samarbejde med en anden mand har arrangeret i alt 73 gangbangs i en periode fra april 2016 til november 2017.

Han tilstår i retten i Randers, at han og makkeren har tjent 200.000 kroner på sexorgierne, der er sket på foreskellige adresser rundt om i Danmark.

Den anden tiltalte i sagen, en 55-årig mand, erkendte sig også skyldig i tiltalen.

Begge blev dømt seks måneders betinget fængsel ved Retten i Randers.

Dommeren lagde i sin strafudmåling vægt på, at de tiltalte ikke tidligere var straffet, at kvinderne havde "udpræget grad af selvbestemmelse" og at Per Zeidler og makkeren har hjulpet med opklaringen.

Per Zeidler, der i øvrigt ikke var til stede i retssalen under domsafsigelsen, udbad sig via sin advokat betænkningstid om, om han ville anke eller modtage dommen.

Annonce

Anklager: Veldreven rufferivirksomhed

Mændene var oprindeligt tiltalt for at arrangere 109 gangbangs, men 36 af sagerne er blevet droppet af anklageren.

Senioranklager Birgitte Ernst kaldte det i sin procedure for en "veldreven rufferivirksomhed", som var meget struktureret. Det er skærpende, mener hun:

- Vi har at gøre med den første danske sag om gangbang i dette omfang. Det hele har været planlagt. Planlægning og events har været meget omfangsrigt. De (Zeidler og makkeren, red.) har været ledere og ikke ret meget har været overladt til kvinderne, sagde hun.

Forsvarere: De beskyttede kvinderne

Forsvareren for Per Zeidler, Henrik Garlik, lagde vægt på, at ingen af kvinderne var "professionelle" prostituerede og ikke blev tvunget til noget. Han mener, at de tiltalte agerede beskyttere for pigerne.

- Alle pigerne vidste, hvad der foregik. De kunne sige fra, og hvis noget skred ud over deres grænser, reagerede de to tiltalte i forhold til de mænd, der deltog (i gangbangs, red.), sagde forsvarsadvokaten.

- Det er ikke mænd, der har skummet fløden. Den økonomiske drift, der har været, er indgået som dækning af omkostningerne.

Mette Grith Stage, forsvarer for den medtiltalte i sagen, siger i sin procedure, at de to tiltalte har arrangeret gangbangs af lyst, og at kvinderne gjorde det af fri vilje:

- Vi har at gøre med kvinder fra det bedre borgerskab. Det er advokater, tandlæger og skolelærere. Det er ikke svage kvinder. Det ville være værre, hvis der ikke var styr på tingene, og kvinderne deltog under kummerlige forhold, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce