Annonce
Indland

Pernille Skipper: Økonomiske uenigheder mellem EL og R

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Enhedslistens politiske ordfører ved ikke, om EL og De Radikale har nærmet sig hinanden på det økonomiske.

Efter to ugers regeringsforhandlinger hos Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ved Enhedslistens politiske ordfører endnu ikke, om Enhedslisten og De Radikale har nærmet sig hinanden på det økonomiske område.

Det siger Pernille Skipper på vej ind til forhandlinger torsdag. Netop Enhedslisten og De Radikale står længst fra hinanden på det punkt.

- Der er nogle uenigheder mellem Enhedslisten og De Radikale på det økonomiske område.

- Og der sidder nok også nogle spøgelser derinde fra Helle Thorning-Schmidt (tidligere socialdemokratisk statsminister, red.) og Bjarne Corydons (tidligere socialdemokratisk finansminister, red.) tid, siger Skipper med henvisning til regeringsforhandlingerne tilbage i 2011.

- Vi skal alle sammen vise vilje til kompromis og bøje os mod hinanden. Men der er også en rød linje for Enhedslisten, og det er, om vi skal have en ny retning eller videreføre den ulighedsskabende linje fra de seneste fire år og også før det, siger hun.

Skipper vil have et stop for de arbejdsudbudsreformer, der handler om at give skattelettelser i toppen eller "slå på mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet", som hun formulerer det.

- Det er det, vi skal have nogle sværdslag om, siger Skipper.

- Vi kommer ikke med forslag, som ikke er spiselige for andre partier, tilføjer hun.

Om Enhedslistens smertegrænse siger hun:

- Vores smertegrænse er, om vi kommer i den rigtige retning. Også på den økonomiske politik, siger Skipper.

Torsdag er der blandt andet økonomi på dagsordenen hos Mette Frederiksen, som går efter at danne en ren S-regering med støtte fra Enhedslisten, SF og De Radikale.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, konstaterer, at han samarbejder godt med Enhedslisten.

- Jeg har et godt samarbejde med Enhedslisten og en god dialog med Enhedslisten, når vi mødes ud over det, der foregår herinde i lokalet.

- Det er i sidste ende Mette Frederiksen, der har bolden i disse forhandlinger. Det er hende, vi forhandler med, og det er hende, som vil være statsminister, siger Østergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Sønderborg

Hør lugtende frø "klakke"

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce