Annonce
Sydjylland

Pernille Vermund: Vi har viljen til folkestyret

- Corona-krisen har taget noget af det mest dyrebare fra os, som blev os givet med Grundloven – friheden. Nu gælder det om at vinde den tilbage. Tilbage fra de politikere ved magten, som har fået smag for at kunne bestemme alt for meget over os, skriver folketingsmedlem Pernille Vermund i sin grundlovstale. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce

Den 17. maj stod jeg på grænsen i Sæd sammen med flere hundrede syd- og sønderjyder og talte for at genåbne grænsen for tyske og norske turister.

I sidste uge åbnede grænsen så igen en lille smule mere og for lidt flere. Jeg er glad for, at det går den vej, selvom det går for langsomt.

For det handler ikke kun om at bekæmpe en virus. Det handler også om vores frihed.

Friheden til at leve vores liv, tjene vores egne penge og kunne færdes frit, være sammen med dem, vi holder af og udrette det, vi brænder for.

Corona-krisen har taget noget af det mest dyrebare fra os, som blev os givet med Grundloven – friheden.

Nu gælder det om at vinde den tilbage. Tilbage fra de politikere ved magten, som har fået smag for at kunne bestemme alt for meget over os.

Der var stor enighed om at lukke Danmark ned – Det var nødvendigt. Desværre er regeringen og venstrefløjen knap så enige med os, der er borgerlige om, at vi skal åbne igen så snart, det er forsvarligt.

Sådan er det. Det er ikke noget tilfælde, at det hedder de borgerlige frihedsrettigheder. Og det er heller ikke noget tilfælde, at det mest er de borgerlige partier, der holder grundlovsdag i hævd.

Grundlovsdag er for mig fortællingen om et folk, der ville bestemme selv. Hverken kongen, adelen eller fremmede magter skulle sætte loven i landet, knægte vores frihed eller beskatte vores guld.

Danskerne skulle være herre i eget hus. Frie borgere – Borgerlige værdier levet i hverdagen.

Annonce

De blev ikke hørt

Frihedstrangen er stærk hos os og har nok været det altid. Det ligger os i blodet. Den har skabt vores identitet.

Man skal ikke langt væk fra Christiansborg, før man møder den sunde skepsis over for snærende regler, bureaukrati og formynderi.

Det glæder mig hver gang, jeg oplever det. Jeg kan godt lide friheden.

Det glæder mig også, når jeg oplever, at danskerne samtidig med trangen til frihed for sig selv, viser ansvar for hinanden, hjælper hinanden og støtter hinanden.

Coronakrisen viste mig dén side af det danske folkestyre. Vores vilje til at kere os om hinanden, tage ansvar for hinanden og hjælpe hinanden. Det varmer i en tid, der er svær for mange.

Coronakrisen har dog også vist en noget anden tendens i det moderne samfund.

Magt vil have mere magt. Hele tiden. Og når magten ikke møder modstand fra folket, glider folkestyret langsomt fra os og magten koncentreres på færre hænder i færre kontorer, længere og længere væk fra folkets øjne og ører.

Det er ikke noget nyt. Udviklingen er gået i den retning i mange år. Desværre.

Magt og indflydelse er gennem årene flyttet væk fra de danske familier, væk fra de nære samfund og er blevet koncentreret.

Konkret mødte jeg i Sønderjylland på grænsen ved Sæd i sidste måned den afmagt hos lokale, som følger med, når beslutningerne tages langt væk og på et grundlag, som man lokalt hverken kan se fornuft eller fremtid i.

Mens de små samfund i Syd- og Sønderjylland, på vestkysten og i Nordjylland led, virksomheder bukkede under, og danskere mistede både livsværk og arbejde, sad regeringen i København og fastholdt en lukket grænse for både tyske og norske turister.

Man kunne ude i de mindre samfund simpelthen ikke se fornuften i den forhaling. Men de blev ikke hørt. De blev regeret med. De blev set hen over.

Nu blev det så tydeligt med den manglende grænseåbning, men det er helt generelt et problem i Danmark, at magten er centraliseret for meget. Det svækker folkestyret.

Annonce

Vi slår vores folkestyre ihjel

Jeg har en vision om et Danmark, hvor politikerne bestemmer meget mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.

Det går desværre den forkerte vej.

Vi vedtager alt for mange love i Folketinget. Reglerne bliver mere og mere komplicerede. Vi er nået der til, hvor ingen mennesker kan overskue, hvad der gælder, og reglerne ændres hurtigere, end man kan nå at sætte sig ind i dem.

Jeg har lovgivning som et fuldtidsarbejde, og selv for mig er det nogen gange uoverkommeligt at få læst ned i alle paragraffer, bekendtgørelser, vejledninger osv. Hvordan kan vi så forvente det af danskerne?

Det kan man ikke. Hvis folkestyret skal fungere, må politikerne – og det gælder både røde og blå – tage sig sammen, afskaffe love, forenkle regler og opgive trangen til at regulere danskernes liv helt ned i detaljen.

Vi slår vores folkestyre ihjel, hvis vi fortsætter på denne måde.

Danskerne ikke blev herre i eget hus uden strid og kævl. Vi er uenige om mangt og meget i vores land, men det er vores land – ikke nogen andres.

Vi skal fortsætte med at stride og kæmpe for friheden, for fædrelandet og for folkestyret. Og vi skal tage kævlet med – også når det betyder, at man må tale imod den gældende mening på Borgen.

Jeg tror på danskerne. Jeg er optimistisk. Danskerne skal nok forblive herre i eget hus, fordi vi har viljen til folkestyret.

God rundlovsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce