Annonce
Indland

Ung kvinde er uden for livsfare efter færdselsulykke

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fredag aften blev en kvinde i 20'erne fløjet til Rigshospitalet efter en færdselsulykke i Ringsted.

En kvinde i 20'erne er uden for livsfare, men har brækket arme og ben, efter en færdselsulykke på Nordre Ringvej i Ringsted.

Ulykken skete, da to biler stødte sammen omkring klokken 23, fortæller Sonny Bonde, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Herefter ramte den ene bil direkte ind i en lygtepæl.

I den bil sad en mand i førersædet med to kvinder i 20'erne som passagerer.

Kvinden, der nu er uden for livsfare, blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter som følge af ulykken.

Her var hun stadig i kritisk tilstand, men lørdag morgen melder Midt- og Vestsjællands Politi, at hun er uden for livsfare.

Kvinden har dog brækket både arme, ben og hoften efter ulykken.

Den anden kvinde blev kørt afsted med ambulance, men er også uden for livsfare.

Manden i førersædet og en mand i den anden involverede bil slap begge uskadt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce