Annonce
Haderslev

Pesticidrester dukker op hos flere vandværker

De fleste af de stoffer, man i dag kan måle i drikkevandet, er i dag forbudt. Arkivfoto
Det er ikke kun Aarø og Aarøsund, vandværkerne finder pestricidrester i drikkevandet. Mindst 20 vandværker i kommunen finder også rester af pesticider i drikkevandet - nogle af dem over grænseværdierne.

Der er god grund til at holde godt øje med drikkevandets kvalitet i områdets vandværker. For flere stoffer, som for få år siden ikke blev opdaget, dukker op hos vandværkerne. Det gælder ikke kun hos de kystnære vandværker, men også ved vandværker inde på højderyggen dukker pesticidresterne op.

Ifølge Haderslev Kommunes mand på sagen, peter Erfurt, så er der dog ingen grund til alarm i forhold til brugernes sundhed.

- Bortset fra Aarø og Aarøsund, så bliver stofferne fundet i meget små mængder, og det er under grænseværdierne. Desuden holder vandværkerne og kommunen øje med, om det udvikler sig, oplyser Peter Erfurt.

De værker, hvor grænseværdierne er overskredet, er det Styrelsen for Patientsikkerhed - embedslægen - der afgør, om der kan gives dispensation til at bruge vandet i en periode.

Annonce

Dem finder de

  • Desphenylcloridazon - blev bl.a. brugt som pestcid i forbindelse med sukkeroeproduktion.
  • Bentazon - blev bl.a. brugt som svampemiddel til korn.
  • CTA - svampemiddel i hvede, kartofler, ærter, løg, porrer, solbær, ribs og jordbær.
  • DMS - brugt som svampemiddel frugtplantager.

Også mod vest

Aarø Vandværk er ét af de vandværker, der har bestilt et kulfilter til at rense vandet, fordi grænseværdierne for stoffet desphenylcloridazon her er overskredet. Aarøsund har forsøgt at finde boringer i nærheden uden desphenylcloridazon, men da det ikke lykkedes at finde rent vand andre steder, installerede vandværket et kulfilter, der tager stofferne.

Hos Ørby Vandværk er der også fundet desphenylcloridazon over grænseværdierne, men værket har foreløbig fået embedslægens tilladelse til at drikke vandet, mens vandet overvåges om granskes nøjere i en periode.

Sommersted Vest har lukket sin boring, da der var desphenylcloridazon over grænseværdierne og får nu vandet fra Sommested øst, som er rent.

Jegerup vandværk har fundet for meget desphenylcloridazon i den ene af to boringer. Derfor tager vandværket nu vandet fra den anden, meget dybe boring og fortynder vandet, så stoffet kommer under grænseværdierne. Planen er helt at sløjfe den pesticid-ramte boring.

Derudover er der fundet desphenylcloridazon under grænseværdierne i Skovby, Vilstrup Strand, Vedsted, Sønder Vilstrup, Hejsager, Hammelev, Vojens øst, Vojens vest, Moltrup, Vonsbæk, Fjelstrup, Bramdrup og Hjerndrup.

Endelig er der i Tiset og i Bramdrup fundet bentazon under grænseværdierne.

Provas' vandboringer er også blevet undersøgt og her fandt man ikke spor af desphenylcloridazon.

Flere undersøgelser

Ud over at alle de nævnte boringer er under skærpet observation - hvilket indebærer prøvetagning mindst én gang om året - så har staten bedt om flere prøver fra alle landets vandværker. Det gælder blandt andet en udvidet overvågning for stoffet CTA, som er dukket op i boringer flere steder i landet, da man begyndte at undersøge for det.

Endelig er kommunerne pålagt af staten at starte en vurdering af beskyttelsen af kildepladser for grundvandsindvinding. Der er cirka 80 kildepladser i kommunen, som forvaltningen i samarbejde med vandværkerne går igang med at vurdere beskyttelsen af efter sommer.

Beskyttelsen skal ifølge det nye regelsæt udvides til en diameter på cirka 100 meter, og er der tale om sårbare grundforhold, så skal kommunerne indgå aftaler med lodsejerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce