Annonce
Aabenraa

Peter fra Hustømrerne: - Vi kan møde de unge, vi hjælper

Peter Christensen fra Hustømrerne, som har filial i Rødekro, kan se flere fordele i at støtte kampagnen En Hjælpende Hånd. Derfor er Hustømrerne også én af kampagnens største bidragsydere med 40.000 kroner. Foto: Ungdommens Røde Kors

Hustømrerne, som har filial i Rødekro, er hvert år med i kampagnen En Hjælpende Hånd, hvor de sidste år støttede med 40.000 kroner. Firmaet kan her tage et socialt ansvar, hvor de samtidig kan møde dem, de hjælper, men de kan også sælge håndværkerfaget til de unge.

Rødekro: Hvorfor skal man som håndværker støtte en kampagne En Hjælpende Hånd?

Hvis man spørger Peter Christensen, produktionsansvarlig i Hustømrerne med filial i Rødekro, så er svaret: Hvorfor ikke?

- Der er flere fordele ved det koncept, som Ungdommens Røde Kors har lavet med En Hjælpende Hånd. Her havner vores støtte ikke i udlandet. Vi kan gå ned og se og tale med de børn og unge, vi hjælper, og det betyder meget, at det er lokalt, man hjælper med sin støtte. Samtidig så skriger vores branche også på arbejdskraft og ved at være med i den her kampagne, sælger vi også håndværkerbranchen og faget. Der er noget branding og inddirekte noget rekruttering i det også, men vi gør det primært for at tage et socialt ansvar og hjælpe de børn og unge, siger Peter Christensen.

Han går selv ud og oplever de projekter i Aalborg og Aarhus, hvor Hustømrerne indtil videre har støttet, og han synes, det er dejligt at se de børn og unge, som pengene går til.

- Vi lever i en verden, hvor vi skal være proaktive, og derfor skal vi have fat i de udsatte børn og unge tidligt og hjælpe dem til at komme godt fra land. Jo før, vi sætter ind, jo bedre, og da er En Hjælpende Hånd det bedste bud - det, der giver mest mening, mener han.

Annonce

Satser på det sønderjyske

Sidste år støttede Hustømrerne kampagnen med 40.000 kroner, og der har indtil videre været fokus på Aalborg og Aarhus, hvor firmaet også har filialer. Men i år bliver alle sejl sat ind i det sønderjyske, da det er her, der mangler støtte til aktiviteter.

- Det er vores håndværkere fra filialen i Rødekro, der skal være bidragsydere i år. Vi er i gang med at finde en lokal samarbejdspartner, som skal have løst en opgave, og som er interesseret i at give lidt mere for opgaven, hvis vi giver arbejdskraften, og så går alle pengene fra den opgave til indsamlingen. Vi håber, at vi kommer til at støtte ungdomsklubber og caféer i det sønderjyske i år, siger Peter Christensen.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce