Annonce
Danmark

Peter Kofod er spidskandidat til EU: Har 100 procents fravær i Europaudvalget

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod (DF), afviser, at det skyldes mangel på interesse, at han ikke er mødt op til et eneste møde i Folketingets Europaudvalg siden 1. januar 2018. Foto: Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen
Peter Kofod er Dansk Folkepartis spidskandidat ved det kommende Europaparlamentsvalg, men han har som nuværende medlem af Folketingets Europaudvalg ikke været til et eneste udvalgsmøde siden 1. januar 2018.

Peter Kofod, du er Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, men har ikke været til et eneste møde i Folketingets Europaudvalg siden 1. januar 2018. Hvorfor ikke?

- Det er, fordi Kenneth Kristensen Berth er vores Europa-ordfører. Når mandaterne skal afgives, i forhold til hvad regeringen må og ikke må forhandle sig frem til, så er det Kenneth, der på vegne af Dansk Folkeparti går ned og afgiver de mandater og stiller de spørgsmål, der skal stilles. Hvis ordføreren er forhindret i at møde frem, vil han typisk bede et andet medlem fra Dansk Folkeparti om at gå ned og aflevere mandaterne.

Der er jo ikke mødepligt, men er du i stand til at varetage din post i udvalget med så sparsomt et fremmøde?

- Jeg har fokuseret på at slide på retsudvalgets inventar i stedet for, fordi jeg er retsordfører. Det er fuldstændig rigtigt, at der ikke er mødepligt, og man har ikke nogen økonomisk gevinst ved at sidde i udvalget.

Jeg har kigget i hovedkalenderen, hvor jeg kan se, at møder i de udvalg, du i øvrigt er medlem af - herunder retsudvalget - kun i få tilfælde har kollideret med mødetidspunkterne i Europaudvalget. Er det et fravalg fra din side ikke at møde op?

- Nej, det er simpelthen en prioritering af, hvor jeg skal være, og hvad jeg skal lave. Vi har ufattelig meget arbejde i retsudvalget, og jeg har fokuseret utrolig meget på det arbejde, der foregår der.

Du har ikke lagt skjul på, at spidskandidaturet til Europa-Parlamentet ikke var en del af dine planer. Du har samtidig ikke været til et eneste møde i Europa-udvalget. Siger det noget om din interesse for området, at du ikke er mødt op i Europaudvalget?

- Nej, det gør det ikke. Europapolitikken er en af Dansk Folkepartis mærkesager. Jeg har prioriteret at være retsordfører fuldt og helt. Havde jeg været Europa-ordfører havde det været der, jeg havde lagt alle mine kræfter og energi.

Fortryder du, at du ikke har været mere flittig til at møde op i Europaudvalget, nu EU bliver dit primære embede?

- Nej, for jeg får den samme information, som hvis jeg mødte op. Jeg får den bare gennem Kenneth Kristensen Berth eller folketingsgruppen. Jeg modtager også det samme materiale. Det ville kræve, at jeg skulle have været mindre til stede i retsudvalget. Det at være retsordfører er en meget tung post med meget læsestof, mange lovforslag og meget forberedelse, så jeg har prioriteret rigtigt.

Ligger der en for stor arbejdsbyrde på jer politikere, nu hvor I ikke kan nå at deltage i alle udvalg?

- Ja, der er meget at nå, og det er derfor, vi har ordførerskaber. Det er dem, der er tovholdere på det, der foregår i deres respektive udvalg, og andre udvalgsmedlemmer hjælper til.

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce