Annonce
Sydjylland

Kofod drak en cognac og gik i seng efter syngende vælgerlussing

Peter Kofod afgav søndag sin stemme. Han skal som eneste DF'er til Bruxelles. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Efter et katastrofevalg for Dansk Folkeparti er spidskandidaten Peter Kofod den eneste, der har fået en plads i Europa-Parlamentet. Han er ærgerlig over, at han nu må tilbringe fem år i Bruxelles uden sin bedste ven og partifælle, Anders Vistisen.

Syd- og Sønderjylland: Selvom timerne var små, da Peter Kofod (DF) landede hjemme hos sig selv natten til mandag, skænkede han et stort glas cognac til sig selv. Det havde han brug for.

Søndag stod det klart, at han må tilbringe de næste fem år alene i Bruxelles, idet vælgerne brutalt barberede Dansk Folkepartis EU-trup ned fra fire til ét mandat. Dermed får han og partifællen Anders Vistisen ikke mulighed for at køre det parløb, de ellers havde satset på.

- Det er jeg brandærgerlig over. Det havde været meget sjovere at være to. Jeg regner med, at Anders vil byde ind med gode forslag og ideer, siger den nyslåede EU-parlamentariker.

I såvel Syd- og Sønderjylland som i resten af landet faldt tilslutningen til Dansk Folkeparti markant, og da stemmerne søndag var talt op, havde kun 10,7 procent af danskerne sat deres kryds ved liste O. Peter Kofod, der dog kan trøste sig med at være i top fem over personlige stemmeslugere, kalder det en svær valgkamp, hvor dominerende dagsordener som eksempelvis klima og Brexit ikke har været vand på DF's mølle.

Annonce

Valgdeltagelse spændte ben

Kofod bifalder den rekordhøje valgdeltagelse på 66 procent, men erkender også, at netop det kan have spændt ben for hans parti.

- Min egen hypotese er, at DF-vælgerne ikke i samme omgang har mobiliseret sig som andre partiers vælgere, siger han.

Peter Kofod går en travl tid i møde. Allerede tirsdag rejser han til Bruxelles for første gang for at ordne en række praktiske gøremål. Trods den syngende vælgerlussing tror han på, at Dansk Folkeparti kan vinde indflydelse.

- Dem, vi kommer til at samarbejde med, har fået glimrende valg. Marine Le Pen banker eksempelvis den franske præsident fuldstændig. Gruppedannelsen er en vigtig trædesten de næste fem år, siger han.

Peter Kofod fik 23.305 personlige stemmer i Syd- og Sønderjylland ved søndagens valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce