Annonce
Aabenraa

Peter Mygind og Peter Qvortrup Geisling deltager i livsstilskonference

Peter Qvortrup Geisling deltager i livsstilskonference i Aabenraa. PR foto

Rødekro: Skuespiller Peter Mygind og tv-læge Peter Qvortrup Geisling er med, når healer Helle N fra Det Alternative Hus i Rødekro lørdag 21. marts holder en spirituel livsstilskonference under ordene: Mit Liv, Min glæde, Mit ansvar. Her skal det folkelige, det spirituelle og det videnskabelige bindes sammen i kærlighed.

Konferencen varer fra kl. 10 til 17, og Peter Mygind, Peter Qvortrup Geisling og Helle N vil hver holde et lille foredrag med udgangspunkt i "Vi er samfundet. Samfundet er bundet sammen af os alle". Det skal handle om, hvordan man tager ansvar for sin fysiske og psykiske sundhed og tilstand, og hvordan man bliver den bedste udgave af sig selv både psykisk, fysisk og spirituelt.

Konferencen afholdes i Sønderjyllandshallens foyer. Billetter købes på billetnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce