Annonce
Esbjerg

Peter Plys er et tilløbsstykke på Fanø

Allerede på åbningsdagen var Peter Plys et tilløbsstykke. Privatfoto
Lørdag den 29. juni slog Fanø Kunstmuseum dørene op for Ernest H. Shepards Peter Plys-udstilling på det lille museum i Sønderho. Efter en uge dage er besøgstallet helt oppe at ringe. Allerede på femtedagen havde museet opnået over 10 procent af deres normale antal gæster på årsbasis.

Fanø: Tælleapparaterne på Fanø Kunstmuseum i Sønderho har i de seneste dage været på overarbejde. Siden den 29. juni har man kunnet opleve en Peter Plys-udstilling på museet. En begivenhed, der har fået de kunstinteresserede til at valfarte til Sønderho. I løbet af udstillingens første otte dage har cirka 1.800 museumsgæster allerede passeret tælleapparatet for at se nærmere på tegningerne af den berømte bjørn.

Ifølge bestyrelsesmedlem på Fanø Kunstmuseum, Jan Egesborg, ligger museets årlige besøgstal på godt og vel 10.000 gæster. Dermed har museet opnået 18 procent af deres årlige antal gæster på de otte dage, hvor Peter Plys-udstillingen har kørt indtil nu. Den statistik glæder Jan Egesborg:

- Det havde vi ikke lige regnet med, men vi er rigtig glade for, at der er blevet taget så godt imod udstillingen. Vi oplever, at nogle gæster kommer langvejs fra for at se udstillingen – både fra Tyskland og andre dele af Danmark. Vi er blevet rendt over ende på en positiv måde, siger han.

Invasionen af gæster på kunstmuseet på Nord Land 5 i Sønderho har betydet, at museet er gået i gang med at kigge sig om efter flere medarbejdere til at hjælpe med billetsalget. Kustoder, som er titlen på de ansatte, der sælger billetter på et museum er de eneste medarbejdere på Fanø Kunstmuseum, der får løn. Resten er frivillige.

Annonce

Peter Plys

  • Mange tror, at det er Disney, der har skabt billederne til fortællingen om Peter Plys. I virkeligheden blev universet tegnet af den engelske illustrator, Ernest Howard Shepard (1879-1976)
  • Det er tegningerne fra bøgerne, der udstilles. Det er Shepard selv, der har farvelagt dem
  • Tegningerne, som museet udstiller, er fra bøgerne 'Peter Plys', 'Peter Plys og hans venner' og fra 'Vinden i Piletræerne'
  • Det var Shepards poetiske tegninger, der sammen med forfatteren, Alan Alexander Milnes, finurlige fortællinger gjorde Peter Plys-bøgerne fra 1926 og 1928 verdenskendte
  • Fanø Kunstmuseum så dagens lys i Sønderho 1992 i en fredet bygning, som før husede en gammel købmandshandel
  • Der er plads til 50 gæster ad gangen på Fanø Kunstmuseum

Vejret lokker ikke

Men hvad er forklaringen på, at Peter Plys i illustratorisk form er blevet et tilløbsstykke på vesterhavsøen? Det er ganske vist turistsæson på Fanø, men vejret har, imens udstillingen har kørt, ikke ligefrem vist sig fra sin bedste side.

- Nej, det er nok ikke vejret, der har gjort udslaget, men jeg tror, det skyldes, at Peter Plys er et kendt brand, samtidig med at det er god kunst fra Ernest H. Shephard. Og så vil folk gerne rejse langt for at opleve kunst, har vi erfaret, siger Jan Egesborg, der for to år siden fik idéen om at få Peter Plys til Fanø Kunstmuseum.

En yderligere forklaring kan også være, at det er første gang, at Ernest H. Shephards Peter Plys-tegninger kan ses på dansk jord.

Alene på åbningsdagen for udstillingen, lørdag den 29. juni, dukkede over 300 gæster op på Fanø Kunstmuseum for at opleve "Peter Plys' magiske verden" som udstillingen hedder.

Udstillingen kan opleves frem til den 1. september.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce