Ribe: I anledning af valentinsdag søndag den 14. februar inviterer Petworld Ribe byens hundeejere, vovser og andre interesserede til at gå en velgørende kærlighedstur sammen - hver for sig.
Gåturen står i kærlighedens tegn og vil fungere som en indsamling til Dyrenes Beskyttelse.
Petworld Ribe har allerede åbnet op for tilmeldingen, som sker på Billetto eller via sms. hvor man skal skrive "Valentin" til 1277. Det koster 40 kr. pr. hund at deltage. Petworld donerer yderligere 10 kr., så der i fællesskab bliver doneret 50 kr.