Annonce
Sydjylland

Phishing: Sådan undgår du at hoppe i svindel-fælden

Engang kunne man spotte en fup-mail på dårligt sprog, der tydeligt havde været igennem Google Translate. I dag skal man dog være noget mere opmærksom for at spotte sådan en mail. Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

De fleste danskere er blevet gode til at spotte falske mails, når det drejer sig om den slags, der påstår, at du har glemt at hente en stor lottogevinst eller en anselig arv fra din rige onkel i Amerika. Men svindlerne bliver dygtigere og dygtigere. Læs her, hvordan du undgår at falde for phishing-mails.

Annonce

1. Forhold dig skeptisk

Engang kunne man spotte en fup-mail på dårligt sprog, der tydeligt havde været igennem Google Translate. I dag skal man dog være noget mere opmærksom for at spotte sådan en mail. Foto: Scanpix/Pawel Kopczynski

En phishing-mail beder dig om at udlevere personlige oplysninger, for eksempel nøglerne på dit NemID nøglekort. Vær skeptisk over for mails, der efterspørger den slags informationer. Hverken din bank eller en offentlig myndighed vil nogensinde bede dig om at udlevere den slags oplysninger. Ordlyden i en phishing-mail er ofte præget af en skræmmetaktik. Eksempelvis kan der stå, at din netbank er ved at blive hacket, eller at dit NemID spærres, hvis du ikke følger instruktionerne i den pågældende mail.

2. Klik ikke på links

Links i phishing-mails har til formål at narre dig hen på forfalsket websted. Det mest sikre er helt at undlade at klikke på links i mails eller på websider, du ikke har tillid til. Indtast i stedet webadressen i browserens adressefelt.

3. Kontakt afsenderen

Hvis du er i tvivl, om en mail er ægte, er det en god idé at ringe eller sende en mail til afsenderen. Du skal dog ikke bruge svar-funktionen i mailen, for så ryger svaret blot tilbage til svindlerne. Find i stedet selv mailadressen eller telefonnummer via en søgemaskine. I øvrigt vil virksomheder og institutioner gerne advares, hvis der er falske mails i omløb med deres navn.

4. Brug forskellige passwords

Brug ikke det samme password flere steder. Hvis du genbruger dit password, skal svindlerne kun have fat i dit password til ét websted for at få adgang til alle de andre steder, hvor du har brugt det samme password. Brug desuden stærke passwords, det vil sige minimum otte karakterer med både tal, tegn og store og små bogstaver.

Kilder: NemID, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce