Pia droppede livet i overhalingsbanen, da hun som højgravid fik kræft
Pia Fosnæs arbejdede i mange år som trendspotter, hvilket blandt andet inkluderede flere arbejdsdage i Paris hver måned og generelt mange arbejdstimer. Hun var glad for sit arbejde, men det var først efter sit kræftforløb, hun opdagede, at det i virkeligheden er noget helt andet, der giver hende værdi og energi. Foto: Søren Gylling
Et toårigt kræftforløb fik nu 46-årige Pia Fosnæs til at indse, at hun blev nødt til at sige stop og starte på ny for at finde både livet og glæden igen. I dag lever hun af at være udendørstræner, for hun mener, at naturen er noget af det, der renser os mennesker allermest.