Annonce
Indland

Pia K. står ved tale: Brugte ordet klimatosse med et smil

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Næstformand mener, at ordet "klimatosse" var en forkert vending, men Pia Kjærsgaard står ved den dagen derpå.

Stifter af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard står ved sin tale på valgaftenen søndag, hvor hun brugte ordet "klimatosser", da det stod klart, at partiet ville blive mere end halveret ved EU-parlamentsvalget.

Vendingen blev sagt med et smil, forklarer hun.

- Alle, der så og hørte mig i går, ved, at det blev gjort med et smil, men det bliver brugt mod os, fordi vi ligger ned, og så synes man, det er sjovt at bruge mod mig.

- Det blev sagt med et smil og modtaget med et smil. Alle, der var til stede, ved det, siger hun.

På de sociale medier har Pia Kjærsgaard modtaget udbredt kritik for brugen af ordet, men det er hun så vant til, siger hun.

Hun kom også med en opsang til pressen, hvoraf dele blev kaldt "spydig", og hun skældte ud på EU-systemet, fordi sagen om mulig misbrug af EU-midler endnu ikke er afgjort i Meld- og Feld-sagen.

Dansk Folkeparti gik fra at få fire mandater ved valget i 2014 til at få et mandat i 2019.

En af dem, der var til stede, da Pia Kjærsgaard brugte vendingen med et smil, var næstformand Søren Espersen, der mener, at det er et "forkert ord, der bliver brugt der".

- Men jeg er enig med Pia Kjærsgaard i, at "klimahysteriet" på en måde har taget overhånd i disse Greta Thunberg-tider (16-årig svensk klimaaktivist, red.)

- Det er som om, at om 13 år er det slut. Jeg ville ikke have brugt ordet klimatosser, men har forståelse for, at Pia har sagt det i en vred stund. Det er et ikke-velvalgt udtryk, siger han dagen efter talen.

Tidligere stemmesluger ved valget til EU-Parlamentet Morten Messerschmidt ville heller ikke have brugt vendingen.

- Jeg synes ikke, man skal kalde det tosseri. Klimadebatten er relevant, men også meget ude af proportioner. Debatten har været skinger, men jeg vil ikke kalde folk for tosser, siger han til TV2 News.

Pia Kjærsgaard mener ikke, at hun har en særlig opgave som Folketingets formand i en valgkamp.

- Nej, overhovedet ikke, for jeg er politiker i denne valgkamp og skal forsvare mine synspunkter og mit folketingskandidatur. Sådan har det altid været med formænd i en valgkamp.

- Man er fungerende formand og skal sørge for at de ting, der er på ens bord skal ordnes, men derefter er der ikke meget med dem at gøre, siger hun.

Kun spidskandidat Peter Kofod (DF) blev valgt ind, mens Anders Vistisen (DF) ikke fik genvalg. Han ville gerne have været spidskandidat, men ledelsen satte ham stolen for døren og insisterede på, at hans nære ven, Peter Kofod, fik den øverste plads.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce