Annonce
Indland

Pia Kjærsgaard fandt på "klimatosser" ud af det blå

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det var Pia Kjærsgaard, der i en tale spontant brugte ordet "klimatosse". Nu er det kåret til årets ord.

Stifter af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard brugte betegnelsen "klimatosser" om de mennesker, der var skyld i Dansk Folkepartis store nederlag ved Europa-parlamentsvalget i 2019.

Nu er ordet blevet kåret til årets ord af Dansk Sprognævn og P1-programmet "Klog på sprog".

Men det var ikke et ord, Pia Kjærsgaard havde grublet over længe.

- Det var meget spontant, og det var slet ikke planlagt. Det var bare noget, der faldt mig ind.

- Men lige da jeg havde sagt det, blev jeg klar over, at det fik fat i noget, siger hun.

Begrundelsen for valget af klimatosse som årets ord var især med henvisning til, at 2019 i høj grad har været et klimaår.

Et år præget af to danske valgkampe, der massivt havde klima på dagsordenen. Men også Greta Thunberg har slået sine klimabudskaber fast og er blevet kåret som årets person af det amerikanske nyhedsmagasin Time.

Pia Kjærsgaard mødte en del kritik for brugen af ordet klimatosse umiddelbart efter valget, men hun står stadig fast.

- Jeg fastholder ordet - og jeg mener det. Men jeg kan ikke lade være med at grine lidt af, at det er blevet årets ord. Men jeg synes, at det rammer rigtig fint for 2019 og klimadagsordenen.

- Man kan slå sig ind i historiebøgerne på mange måder - det har jeg nok allerede gjort - men nu står der så også ophavsmand til årets ord, siger hun.

Pia Kjærsgaard understreger, at hun brugte klimatosser om dem, hun mente, havde taget klimadebatten til et "hysterisk" niveau.

Men siden er ordet blevet brugt både af dem, der kæmper for klimaet - men også af dem, der mener, at kampen har taget overhånd.

- Folk må tage ordet, som de vil. Men som jeg sagde det, er det fint at gå op i klimaet, men at man ikke må noget som helst, fordi det skader klimaet, er hysterisk, siger hun.

Det var ordet "kønsneutral", der konkurrerede med klimatosser om at blive året ord. Men dommerkomitéen valgte altså klimatosser, som det ord, der bedst beskriver 2019.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];