Annonce
Kolding

Pierre Legarth blev største stemmesluger til Ewii-valget: Jeg tør godt sige min mening

Pierre Legarth blev den største stemmesluger ved valget til repræsentantskabet med 653 stemmer, og nu håber byggematadoren og mangemillionæren, at han kan få en plads i bestyrelsen. - Jeg håber, at folk har stemt på mig, fordi de ved, at jeg går all in, når jeg går ind i noget, siger Pierre Legarth.  Arkivfoto: Søren Gylling 

Erhvervsmanden Pierre Legarth håber, at hans flotte stemmetal til valget til repræsentantskabet sikrer ham en plads i energiselskabets bestyrelse. De tidligere bestyrelsesmedlemmer har siddet for meget på deres hænder, lyder det fra Legarth.

Kolding: Med 653 stemmer blev Pierre Legarth den klart største stemmesluger til valget til Ewiis repræsentantskab. Nærmeste konkurrent i den disciplin var Carl Johan Sørensen fra Fredericia med 403 stemmer.

Topscoren håber, at de mange stemmer kan sikre ham en plads i energiselskabets bestyrelse som menigt medlem.

- For mig handler det her ikke om at hæve et honorar og sidde som en anden medløber i bestyrelsen. Sådan bliver det ikke, hvis jeg kommer i bestyrelsen. Jeg vil sætte mit fingeraftryk og tale forbrugernes interesse. Jeg tør godt sige min mening, siger Pierre Legarth, der ikke har ambitioner om at blive næstformand eller formand.

Annonce

- For mig handler det her ikke om at hæve et honorar og sidde som en anden medløber i bestyrelsen.

Pierre Legarth, valgt til Ewiis repræsentantskab

De tre topscorere

Pierre Legarth fik 653 stemmer ved valget til repræsentantskabet i Ewii. I Kolding-kredsen fik Ejvind Christensen næstflest med 342 stemmer og på tredjepladsen kom Knud Erik Langhoff med 339 stemmer. Ved valget i 2014 var borgmester i Middelfart, Steen Dahlstrøm, den største stemmesluger. Han fik 475 stemmer.

Vi skal holde os til strategien

Erhvervsmanden solgte i 2016 den sidste del af autolakeringskoncernen Pierre.dk, som han skabte over 30 år. Nu koncentrerer han kræfterne om byggeri, og noget tyder, at han er blevet et kendt navn i Kolding.

I Kolding-kredsen blev der afgivet 6928 stemmer, og næsten 10 procent gik til Pierre Legarth, der står bag Pierre Ejendomme, der lige nu har gang i flere boligprojekter i Kolding.

- Jeg tror, der er mange forbrugere, der har fulgt udviklingen i Ewii og den tidligere direktør, der efter min mening var inkompetent. Men jeg er også bare nødt til at sige, at der sad en bestyrelse, der lod tingene passere og først kiggede på tingene, da pressen begyndte at interessere sig for tingene. Sådan bliver det ikke, når jeg kommer ind.

- De gode argumenter skal på banen, så vi holder os til strategien. Det kan give modstand, men det tager vi med, siger Pierre Legarth, der håber, at det høje stemmetal kan bane vejen for, at han kommer ind i bestyrelsen.

Vi skal procesoptimere

Det er blandt repræsentantskabets fem kredse, der dækker Kolding, Vejen, Vejle, Fredericia og Middelfart, at man udpeger bestyrelsesmedlemmerne, som efterfølgende vælger en formand.

- I første omgang handler det om at få en plads i bestyrelsen og på den måde kæmpe for, at Ewii har fokus på kerneforretningen fremadrettet. Overskuddet i Ewii skal investeres i Ewii, så forbrugerne får en lavere pris. Vi skal procesoptimere. For mig handler det her om at kunne tiltrække folk til Kolding. Driftsøkonomien i en husholdning er ikke uvæsentlig, og der er det vigtigt at kunne tilbyde nogle gode priser på el, vand, varme og fiber.

Hvad får du som byggematador ud af en plads i repræsentantskabet og måske bestyrelsen?

- Jeg vil også gerne købe noget billigt energi rent personligt, men i vores udlejningsejendomme har det ikke den store betydning. 95 procent af forbruget er betalt af lejerne i vores ejendomme. Men jeg interesserer mig for, hvad der sker i Kolding, og jeg håber, at jeg kan være med til at sikre lavere energipriser end i Aabenraa og Horsens og dermed styrke bosætningen i Kolding, siger Pierre Legarth.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Danmark

Nu må du købe fyrværkeri - men du skal vente lidt med at fyre det af

Annonce