Annonce
Kolding

Pierre Legarth køber fireetagers ejendom i midtbyen

Pierre Legarth han netop købt Nytorv 2, den røde ejendom i baggrund. Nu vil han forsøge at omdanne en del af erhvervsejendommen til boliger. På længere sigt er ambitionen, at der kun skal være boliger i ejendommen. Foto: Søren Gylling

Erhvervsejendom midt i byen kan blive omdannet til boliger. Ejendommen er på mange måder ideel til boliger, siger Pierre Legarth.

Kolding: Byggematador Pierre Legarth har siden starten af 2017 haft som ambition at bygge 300 boliger i Kolding inden 2020. I runde tal holder planen.

De første 100 boliger er færdige og med blandt andet byggeplaner på Saxovej og i Seest, nærmer Pierre Legarth sig målet.

- Vi skal hen til udgangen af 2020, og det kan også være, at der går et år mere. Det afhænger også lidt af, hvor hurtigt det går med lokalplaner, og om vi køber ejendomme, der kan udvikles til boliger. Så måske går der lige et år mere, men i store træk holder vi planen, siger Pierre Legarth.

Noget af væksten vil komme fra midtbyen, hvor Pierre Legarth netop har købt en fireetagers ejendom midt i byen, Nytorv 2, af pensionsselskabet SamPension. Ambitionen er lige nu at ombygge noget af erhvervsejendommen til boliger.

- Nu skal vi i gang med at udvikle ejendommen. Det kan være en kombination af erhverv og boliger, og på lidt længere sigt måske bare boliger, siger Pierre Legarth. Lige nu bor blandt andet IBA Erhvervsakademi og Embedslægerne til leje i bygningen. IBA vil på et tidspunkt rykke ud, når skolens nybyggede skole står færdig ved siden af universitetet.

Annonce

Det er på mange måder en ejendom, der er ideel til boliger. Den ligger midt i byen. Der kan blive 25 fantastiske boliger.

Byggematador Pierre Legarth
Foto: Søren Gylling

Vil vokse til 700 mio.

- Det er på mange måder en ejendom, der er ideel til boliger. Den ligger midt i byen. Der kan blive 25 fantastiske boliger. Men lige nu er ambitionen kun delvist at ændre den til boliger. Der er jo nogle lejere, som vi skal tage hensyn til. Så jeg håber, det kan blive en blanding af boliger og erhverv. Det er i hvert fald en god beliggenhed. Det er en AA-beliggenhed, siger Pierre Legarth.

Hans ejendomskoncern har i dag ejendomme for en bogført værdi til 500 millioner kroner, og ambitionen er at nå op på 700 millioner i 2020.

- Vi har gang i flere projekter. Blandt andet de 18 boliger ved Diesella-parken. Om fjorten dage går vi i gang med Saxoparken, og så har vi selvfølgelig Seest-projektet. Og så går vi i gang med en meget stor udstykning, som jeg ikke kan sige så meget om. Men vi kan hurtigt ramme de 700 millioner kroner, siger Pierre Legarth.

Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];