Annonce
Udland

Piers Morgan er færdig som morgenvært efter klagestorm

- Efter diskussioner med ITV har Piers Morgan besluttet, at det nu er på tide at forlade "Good Morning Britain", oplyser ITV. (Arkivfoto). Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Tv-vært Piers Morgan betvivlede i program hertuginde Meghans udtalelser om, at hun har haft selvmordstanker.

Piers Morgan stopper som vært på tv-programmet "Good Morning Britain" på tv-kanalen ITV.

Det sker, efter at kanalen har fået adskillige klager over tv-værtens kommentarer om prins Harry og hertuginde Meghans opsigtsvækkende interview med tv-værten Oprah Winfrey.

Piers Morgan sagde blandt andet, at han ikke troede på Meghans udtalelser om, at hun havde haft selvmordstanker. Tv-stationen har efterfølgende fået over 41.000 klager.

Beslutningen er taget, efter at ITV og Piers Morgan har diskuteret situationen.

Det oplyser ITV i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Efter diskussioner med ITV har Piers Morgan besluttet, at det nu er på tide at forlade "Good Morning Britain".

- ITV har accepteret denne beslutning og har ikke yderligere at tilføje.

Storbritanniens myndighed, der fører tilsyn med medierne, har efterfølgende indledt en undersøgelse af udsendelsen.

Morgan sagde i tv-programmet, at Harry og Meghan havde skadet kongefamilien, og at han "ikke troede på et ord af", hvad Meghan sagde i interviewet.

Hertuginden sagde blandt andet, at den negative dækning i den britiske presse førte hende til et punkt, hvor hun ikke længere syntes, at livet var værd at leve.

Hun søgte derfor professionel hjælp gennem den kongelige familie, men fik at vide, "at det kunne jeg ikke få, for det ville ikke være godt for institutionen".

Tidligere tirsdag svarede Morgan på kritikken mod ham. Her sagde han, at han stadig havde "betydelige betænkeligheder ved sandfærdigheden af meget af det, hun sagde".

Men han tilføjede, at mental sygdom og selvmordstanker skal tages alvorligt, og at kongehuset selvfølgelig skulle tage det alvorligt, hvis Meghans påstande var rigtige.

Han undskyldte ikke på noget tidspunkt sine udtalelser.

Under programmet tirsdag morgen gik Piers ud undervejs, da han blev mødt med kritik fra en medvært.

/ritzau/Reuters

Annonce
Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Ekspert: Verdens to store atommagter vil undgå endnu et kostbart våbenkapløb

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce