Annonce
Aabenraa

Piger blev spærret inde på slot: Vi burde have låst porten

En flok 17-årige piger blev mandag eftermiddag lukket inde i parken ved Brundlund Slot. Arkivfoto
Mandag eftermiddag blev politiet tilkaldt, fordi en gruppe piger var blevet låst inde på Brundlund Slot. Nu viser det sig, at de selv havde lukket sig ind. Næste gang husker vi at låse porten, siger museumsdirektør.

Aabenraa: En gruppe piger fik sig noget af en forskrækkelse, da de mandag eftermiddag pludselig var blevet låst inde bag porten til slotsparken ved Brundlund Slot.

De ringede derfor til politiet, som fik fat i nogle personer, der kunne få dem lukket ud. De nåede ifølge politiets oplysninger at være på slottet i en times tid.

I første omgang lød det fra politiet, at pigerne var blevet låst inde på slottet, fordi de ikke var nået ud, før besøgstiden sluttede klokken 17.

Men Brundlund Slot har slet ikke åbent for besøgende om mandagen.

- Der er faktisk den baggrund for historien, at porten ind til parken stod ulåst i forbindelse med, at vi havde besøg af håndværkere. Så pigerne har simpelthen åbnet en ulåst dør og er gået ind. Efterfølgende må håndværkerne så have låst den, siger direktør for Museum Sønderjylland Henrik Harnow, som formoder, at pigerne bare har været nysgerrige.

- Jeg vil jo gerne have, de går på museum, men jeg vil nok foretrække det, hvis det gør det, når der er åbent, siger han med et smil.

Annonce
Direktør Henrik Harnow glæder sig over, at ingen kom til skade, og at pigerne aldrig var inde på selve museet. Arkivfoto

Har procedure

Ansvaret ligger udelukkende hos museet selv, understreger han.

- Porten burde have været låst, men det er sikkert nogle håndværkere, der er gået ind og ud. Jeg har talt med folkene på stedet, og vi får nu indskærpet vores procedure om, at døren holdes låst, også når der er håndværkere, siger Henrik Harnow.

Når der er åbent, sørger stedets museumsværter altid for at få alle med ud inden lukketid.

- I den forbindelse er de også ude og gå igennem parken, for vi ved, at der kan gå folk. Så vi er altid opmærksomme på at få tjekket, at der ikke er nogen efterladt. Man skal lige være vågen, for der kan sagtens gemme sig nogen bag en busk, siger Henrik Harnow.

Da han selv hørte om episoden mandag aften, frygtede han et kort øjeblik, at pigerne var blevet låst ind på selve museet.

- Så havde det jo været en helt anden sag, for det havde et eller andet sted også udstillet en sikkerhedsbrist. Sådan var det heldigvis ikke, og det burde heller ikke kunne ske, for vi vil gerne passe på vores ting, siger Henrik Harnow.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce