Annonce
Aabenraa

Piger i sommertøj lavede vintertøj

Børn og voksne havde et par hyggelige timer med en stor bunke uld og nogle gamle redskaber. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Otte piger mødtes onsdag i haven ved Jacob Michelsens Gård i Aabenraa. Dagens mål var at lære at karte uld og filte det sammen til en bold ved hjælp af sæbevand.

AABENRAA: Otte interesserede piger i sommertøj fik onsdag et indblik i, hvor svært det var at lave vintertøj i gamle dage.

De frivillige bag museet på Jacob Michelsens Gård i Aabenraa havde inviteret skolebørn fra kommunen til at karte og filte uld i museets have.

Undervejs fik de otte deltagere også et indblik i, hvordan man lavede gode, varme og nærmest vandtætte strømper dengang tipoldemor var barn.

Det var også dengang man løste problemet med et par huller i strømperne ved at finde nål og garn frem og foretage en perfekt stopning.

- Det gør vi altså ikke hjemme hos os, fortalte Monique Stedager.

- Vi smider dem ud i stedet for.

Men lidt fascinerende var det at få et indblik i den tid, hvor man selv lavede tøjet i stedet for at gå i H & M.

- Man kunne da spare en masse penge, mente Monique.

Hun fik lov til at prøve, hvordan man valkede strømperne på et bræt, når man først havde strikket dem i en alt for stor størrelse.

- Det fik ulden til at trække sig sammen, forklarede Anne-Marie Luckmann, som tog sig af de unge gæster sammen med Elin Bjerregaard.

- Uldstrømperne blev strikket alt for store, og bagefter blev de valket, så ulden trak sig sammen og blev helt tæt. Uld har en masse små kroge, og når de er hæftet sammen, kan de ikke trækkes fra hinanden igen, forklarede Anne-Marie.

Annonce

Ferietilbud

Arrangementet i haven ved Jacob Michelsens Gård er en del af Aabenraa Kommunes sommerferietilbud til skolebørn, som har overskriften Aktiv Ferie.

En lang række foreninger og institutioner har budt ind med tilbud til børnene i den lange skoleferie.

På Jacob Michelsens gård har der tidligere på sommeren været to bagedage for lokale skolebørn.

Jacob Michelsens Gård holder i øvrigt åbent for alle - både børn og voksne - fem onsdage i skoleferien - sidste gang den 31. juli.

Håndelag

De otte piger begyndte med at karte den vaskede uld, som Elin Bjerregaard havde med. Hun har selv haft får derhjemme, men de er nu solgt. Heldigvis har naboen stadig får, så der er udsigt til mere uld til kommende generationer af elever på Jacob Michelsens Gård.

Når der kartes skal uldtrådene trækkes fra hinanden, og det er noget, der kræver både kræfter og håndelag.

- Bagefter kom fade med sæbevand på bordet, og pigerne begyndte med våde hænder at filte den kartede uld sammen til små bolde, der voksede sig større, efterhånden som tynde lag af kartet uld blev lagt rundt om. Det tog sin tid, men var meget afslappende.

- Det er sjovt, mente Camilla Lorentzen Lund, der tålmodigt trillede med sin bold, mens sidekammeraten, Margrethe Schäfer, fik lov til at prøve spinderokken.

- Jo, nu er du ved at have det i fingrene, mente Elin Bjerregård, da Margrethe havde forsøgt sig med spinning i nogle minutter.

De to voksne fortalte løs om, hvordan uld er forskellig afhængig af fårerace, og hvordan man kan farve uldtrådene ved hjælp af planter.

De havde fine eksempler med i form af uld, der var farvet med blandt andet valnødder og blomsterne fra ukrudtsplantens regnfang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce