Annonce
forside

Pilen peger på borgmesteren og direktøren

Læserbrev: Kære byråd, få nu ryddet op. Det skylder I aktionærerne (borgerne).

I kan ikke fortsætte med at vende det blinde øje til med hensyn til forsvundne dokumenter, hemmelige møder samt politisk rygcrawl og en evig ansvarsfraskrivelse. I skader simpelthen Tønder Kommunes omdømme. Borgerne er begyndt at miste tilliden til de folkevalgte. Hvad er det, I frygter? Har I glemt, hvad jeres pligt er?

Lad mig hjælpe jer med kommunalpolitikkens ABC:

Borgmester = politiker:

Borgmesteren er byrådets daglige tilsynsførende på et rådhus og derved den øverste politisk ansvarlige. Kommunaldirektøren er kommunens direktør, og derved den daglige driftsansvarlige.

Kommunaldirektøren står direkte under byrådet. At borgmesteren tror, at han er mere end kommunaldirektøren, er ikke helt korrekt. Det er han kun i kraft af hele byrådet. Altså jer, ingen andre.

Direktøren står med ansvaret for kommunen, dens ansatte, dens økonomi, og skal føre politikernes (til tider underlige) planer ud i virkeligheden.

Borgmesteren er politiker og hans primære funktion er at forsøge at opretholde sin borgmestertitel, som dermed giver ham lov til at diktere forslag, som direktøren skal efterleve. Igen på jeres, og borgernes vegne. Husk nu det.

Dette sammenlignes bedst med generalforsamlingen, bestyrelsen og direktionen i en stor virksomhed:

Borgerne er generalforsamlingen - altså aktionærerne. Borgmesteren og politikerne er bestyrelsen. Kommunaldirektøren er (sjovt nok) direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce