Annonce
Danmark

Pilen peger på Støjberg som næstformand før V-landsmøde

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
I en rundspørge svarer de adspurgte fra baglandet, at de vil have Inger Støjberg som næstformand for Venstre.

Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby (V) har siden sidste uge rejst landet rundt og været i valgkamp om, hvem der skal være næstformand i Venstre.

I en rundspørge til 1149 medlemmer af Venstres bagland er der klar opbakning til Støjberg.

234 personer har svaret Ritzau, og 135 foretrækker Støjberg, mens 46 hellere ser Trane som ny næstformand. 34 svarer "ved ikke". Dermed er rundspørgen ikke repræsentativ, men kan give en indikator, inden der stemmes lørdag på det ekstraordinære landsmøde.

En af de største udfordringer for Venstre og den kommende næstformand bliver at tiltrække flere vælgere over midten.

- Støjberg tegner Venstre bedre og har større opbakning i hele befolkningen end Ellen Trane Nørby. Hun vil kunne være med til at kunne løfte Venstre tilbage til regeringskontorerne, siger kredsbestyrelsesformand i Fredericia, Kurt Kingod (V), der understreger, at det er hans personlige holdning.

Enkelte peger på, at Trane simpelthen ligner Ellemann for meget. Og selv om de ikke nødvendigvis er enige i Støjbergs retoriske linje, så vil hun tiltrække flere vælgere.

Andre peger på, at Støjberg med mere ansvar vil blive mere midtersøgende og nedtonet.

- Mange af de holdninger, som Støjberg er eksponent for, kan egentlig være ganske fornuftige, men langt hen ad vejen er det et spørgsmål om retorik.

- Det er min klare forventning, at det vil kunne tøjles, også på den måde Ellemann har indikeret, at han vil gøre det på, siger Jørgen Ivar Brus Mikkelsen, byrådsmedlem (V) i Syddjurs Kommune.

Et flertal afviser, at en undersøgelse af Støjbergs rolle i sagen om mindreårige asylbrude diskvalificerer hende. Enkelte giver udtryk for, at det var nødvendigt at adskille de såkaldte barnebrude fra deres mænd - også selv om det viser sig, at hun brød loven.

Det udelukker heller ikke Trane, at hun som sundhedsminister var en af frontfigurerne bag ønsket om at nedlægge regionsrådene, mener et flertal.

Politisk kommentator og medlem af Venstre Jarl Cordua mener, det var en stor fordel for Støjberg, at Ellemann var hurtig til at omfavne hendes kandidatur, inden Trane nåede at melde sig.

Spørgsmålet er, om Støjberg vil dæmpe sin retorik, hvis hun bliver formand.

- Jeg tror, at Støjberg inderst inde er klar over, at hun som næstformand er nødt til at agere mere samlende. Om hun så mener det samme om et år eller to år, kan man diskutere. Jeg har mine tvivl, siger Cordua.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce