Annonce
jv.dk

Pilotfejl udløste livsfarlig situation

De godt fem meter lange og 125 kilo tunge brændstoftanke faldt ned frra seks kilometers højde. Foto: Stefan Wibbeling.

PANSDORF: Det var formentlig en pilotfejl, der torsdag udløste en episode, der meget vel kunne have kostet menneskeliv. Fra seks kilometers højde droppede et af det tyske luftvåbens tornadojagere to 125 kilo tunge og godt 5 meter lange brændstoftanke. Tankene ramte en mark nær landsbyen Pansdorf i det sydøstlige Slesvig-Holsten. Nedslaget skete tæt på en en motorvej.

Forsvaret har endnu ikke afsluttet undersøgelserne af hændelsen. Men ifølge mediehuset SHZ var der tale om en pilot, som fortsat er under uddannelse. Tilsyneladende har han ved en fejl udløst de sprængladninger, der i en nødsituation skal frigøre tankene fra flyets vinger.

/JV

Annonce