Annonce
Indland

Pingvinunges ophav volder hovedbrud i Odense Zoo

-/Free
Homoseksuel hanpingvin, der sidste år stjal pingvinunge, har udruget et æg. Men zoo ved ikke, hvem der er mor.

Det gik verden rundt, da Odense Zoo sidste år kunne fortælle om et homoseksuelt pingvinpar, der havde kidnappet en unge.

Siden gik parret hver til sit, men nu skaber den ene halvdel af homoparret igen overskrifter.

Hanpingvinen har nemlig tiltusket sig et æg og udruget en unge i det fynske pingvinanlæg.

Men Odense Zoo aner ikke, hvor ægget kommer fra.

- Han har ikke så meget som blinket til en hun, og der er ikke nogen af hunnerne, der ser ud til at mangle et æg. Så vi ved ikke, hvorfra ægget stammer, forklarer dyrepasser Sandie Munck, Odense Zoo.

2. august klækkede ægget, og ud kom en "fin, lille unge", fortæller hun.

- Vi var selvfølgelig spændte på, om han kunne udruge ægget og passe ungen. Men det har han gjort rigtig fint, siger Sandie Munck.

Normalt har dyrepasserne fuldstændig styr på pingvinernes familierelationer. Det er helt afgørende at kende generne, da dyrene indgår i et internationalt avlssamarbejde.

- Men her er det helt umuligt, for vi ved ganske enkelt ikke, hvor ægget stammer fra, siger Sandie Munck.

Endnu et kapitel til den kulørte historie blev skrevet onsdag, da en hunpingvin, der mistede sit æg forleden, pludselig stod med homopingvinens unge.

- Han har ellers passet ungen helt alene hidtil og været afvisende over for andre. Men pludselig får hunpingvinen lov at stå med ungen.

- Jeg tænker, han trængte til at komme i vandet, for det har han ikke været i mere end 70 dage, mens han har udruget ægget, siger Sandie Munck.

- Han har lugtet fælt, fordi han ikke har været i vandet, griner hun.

Dyrepasseren afviser, at det er førnævnte hun, der er moren til pingvinungen.

- Hun havde sit eget æg, men det blev smadret forleden under noget tumult, fortæller dyrepasseren.

Det er muligt at lave en gentest, der kan afklare pingvinungens ophav. Men det kan først ske, når ungen er blevet lidt ældre.

- Vi er det bedste sted i Europa, når det gælder om at få pingviner til at yngle. Så vi skal nok komme af med ungen, selv om den har ukendte forældre, siger Sandie Munck.

Der er ifølge dyrepasseren ikke usædvanligt, at pingviner danner par med eget køn og godt kan finde på at stjæle hinandens æg.

- Det ser man med pingviner både i fangenskab og i naturen, siger Sandie Munck.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce