Annonce
Varde

Pinsemarkedet på Stjerne Camping i Vejers er startskuddet på loppesæsonen

Pinsemarked på Stjerne Camping i Vejers, er en tradition, der har kørt over 25 år, siger lejrchef Marie Høgh Rasmussen.Foto: Tatjana Johnsson
Udendørs kræmmermarkeder i sommerhalvåret hører sig til i kystbyerne, hvor de ferierende har tid og lyst til hygge og prutte om prisen

Vejers: Der bliver diskuteret priser ved standene på parkeringspladsen ved Stjerne Camping i Vejers - mest på tysk. Traditionen tro åbner kræmmersæsonen i sommerhalvåret til pinse. Fra nu og frem til september, er der kræmmermarked her hver weekend.

- Det er mere end 25 år siden, at min mor begyndte denne tradition med pinsemarked her på campingpladsen, siger Marie Høgh Rasmussen, der er lejrchef på stedet.

Lisbeth og Bendt Bendtsen's bod lyser farverigt op på pladsen med hjemmehæklede bamser og rangler, de har seks borde med alverdens ting og sager.

- Lisbeth knytter og hækler mange af tingene selv, som vi sælger, jeg kører bare traileren, og går praktisk til hånde, siger Bendt Bendtsen.

- Vi bor i Nørre Nebel, jeg flyttede hertil fra Humlebæk for 5 år siden. Det er dyrt på Sjælland, så jeg fik halveret min husleje ved at flytte herover på Bendts hjemegn, siger Lisbeth Bendtsen, der er førtidspensionist.

Parret arrangerer hver lørdag i sommerperioden loppemarked i Nørre Nebel ved rådhuset, men kører gerne både til Bork og Vejers, hvis vejret tillader det, efter et godt kræmmermarked.

- Det bliver hurtigt en livsstil at tage til marked, vi nyder det i fulde drag, men det måtte gerne være lidt varmere end i dag, siger Bendt Bendtsen.

Udenfor sæsonen hjælper Lisbeth Bendtsen også til som frivillig i Røde Kors i Nørre Nebel.

Annonce
- Jeg foretager et krammetjek på alle bamser, inden de er klar til at blive solgt. De får både nulret ører og snude, foruden et kram med på vejen.

Kræmmer Bendt Bendtsen om hustruens hjemmehæklede bamser

Samvær og fællesskab

Gurli Bertelsen fra Outrup, har også fundet lidt læ for blæsten op mod en mur til sin stand på pinsemarkedet.

- Jeg har fundet ud af, at man skal have en god variation af ting med for at tiltrække kunder ved bordene, siger hun og tilføjer:

- Jeg er blevet helt ferm til at få talt med folk, og nyder i den grad samværet. Ofte møder jeg nogen, jeg kender i forvejen, det er dejligt med en hobby, man kan være fælles med andre om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce