Annonce
Trekantområdet

Pizzakælder lukker - afstanden fra Aarhus til Fredericia blev for meget

Efter en ombygning med etablering af stenovn åbnede Pizza Propria 1. februar i år. Det krævede lidt tid at overbevise fredericianerne om, at man skulle betale over 100 kroner for en pizza, men ifølge Simon Schillums Mogensen, så var det lykkedes. Men de mange timer fordelt mellem Fredrericia og Aarhus blev ganske enkelt for meget. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Pizza Propria i Norgesgade 3, som tidligere husede Ti Trin Ned, lukker efter ni måneder. Ejer beklager, men alt for lange arbejdsdage fordelt mellem Aarhus og Fredericia blev til sidst for meget.

Fredericia: Selv om fredericianerne de seneste måneder for alvor havde taget stenovnspizzaer fra Pizza Propria til sig, så har ejer Simon Schillums Mogensen valgt at opgive forretningen.

- Vi er blevet godt modtaget og har fået godt fat i Fredericia, men jeg driver både pizzeria i Aarhus og en engrosforretning med import af kød, og det blev ganske enkelt for meget. Jeg var nødt til selv at være i Fredericia det meste af tiden, for det lykkedes os ikke at finde en med den rigtige passion til at stå i spidsen for pizzeriaet, siger Simon Schillums.

Hensyn til sin familie og sine øvrige forretninger betød, at han og hans bror Henrik Mogensen i første omgang forsøgte at sælge forretningen i Fredericia.

- Det er ikke lykkedes for os, men vi har flere interesserede, og dem har vi selvfølgelig sendt videre til vores udlejer, siger Simon Schillums.

Annonce

Vi har investeret i restauranten, og vi undgår ikke at få et tab, men omvendt er jeg glad for, at vi forsøgte. Men jeg må erkende, at jeg undervurderede afstanden til Fredericia, når jeg også skulle tage mig af forretningerne i Aarhus.

Indehaver af Pizza Propria Simon Schillums Mogensen

Fortryder ikke

Hverken han eller broren fortryder forsøget med at etablere sig i Fredericia, selv om eventyret kommer til at koste nogle penge.

- Vi har investeret i restauranten, og vi undgår ikke at få et tab, men omvendt er jeg glad for, at vi forsøgte. Men jeg må erkende, at jeg undervurderede afstanden til Fredericia, når jeg også skulle tage mig af forretningerne i Aarhus. Det er ikke super sjovt at skulle bruge halvanden time i en kølebil kl. 23 om aftenen for at komme hjem til familien, siger Simon Schillums.

Lejemålet blev indgået i januar i år, og 1. februar åbnede Pizza Propria i Ti Trin Neds gamle lokaler.

- Vi har indgået en aftale med vores udlejer om, at vi kunne forlade lejemålet 1. november. Vi var i realiteten bundet i længere tid, men vi har fået en fin behandling af vores udlejer, som selvfølgelig også er ærgerlig over, at det ikke gik, siger Simon Schillums.

Selv om eventyret slutter i Fredericia har Simon Schillums ikke opgivet at sætte nye projekter i søen.

- Vi fortsætter selvfølgelig vores aktiviteter i Aarhus, og så arbejder jeg aktuelt på en stor ordre for min engrosvirksomhed, som jeg håber går på plads, siger Simon Schillums.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce