Annonce
Tønder

Pizzamand vil tage på rundtur i byens butikker med gratis pizza til personalet

Indehaver af Pizza Express Skærbæk - L&M Pizzaria, Azwari Zannoun, uddeler nu endnu flere gratis pizzaer.Foto: Claus Thorsted
Indehaver af Pizza Express, L&M Pizza i Skærbæk, Azawi Zannoun, tilbød i sidste uge gratis pizza til blandt andet sundhedspersonale. Nu udvider han konceptet, og sørger for, at personalet i Skærbæks butikker får pizza til frokost.

Skærbæk: Der bliver lavet pizzaer i lange baner i den her tid hos Pizza Express - L&M Pizza i Skærbæk.

Indehaver Azawi Zannoun vil gerne gøre sit til at forsøde tilværelsen for de mange, der passer på andre og som sørger for, at hjulene trods alt ikke går helt i stå i Danmark på trods af corona-nedlukningen.

I sidste uge tilbød han således gratis pizzaer til blandt andet sundhedspersonale.

- Det er vores bidrag. Det er det mindste, vi kan gøre. Vi kan jo ikke hjælpe på hospitalerne, men vi kan lave pizza. Det kan være vores bidrag til samfundet nu, fortalte Azawi Zannoun i den forbindelse.

Annonce

Udvider konceptet

Initiativet blev så godt modtaget, at Azawi Zannoun nu har besluttet at udvide konceptet. Han har nemlig opdaget, at der er mange andre end lige folk, der er ansat på hospitaler og i sundhedssektoren, der gør en ekstra indsats i de her tider.

- Jo længere vi er herude, jo mere opdager vi, at der er flere, der skal takkes og støttes i vores samfund, skriver Azawi Zannoun i et opslag på L&M Pizzas facebookside.

Han har derfor lavet en liste over, hvor han vil sørge for gratis frokostpizzaer til personalet.

Og han når langt omkring - faktisk rækker han ud til alle åbne butikker i Skærbæk. Blandt andet alle supermarkederne, Jem & Fix, Bygma og apoteket kan forvente gratis pizzaer til frokost. Azwari Zannoun har lagt en plan ud på FB, så personalet i butikkerne kan se, hvornår de kan lade madpakken blive hjemme. Man skal dog huske at give pizzariaet et praj, hvis man ønsker at få gratis pizza.

Og - slutter han med at opfordre - hvis han skulle have glemt nogen, så må man endelig ringe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce