Annonce
Kolding

Pizzeria fik bøde for fedtede hylder og snavset ventilator

Sandies i Jernbanegade har fået en sur smiley og en bøde på 5000 kroner. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Sandies i Jernbanegade har fået en bøde på 5000 kroner af fødevaremyndighederne. Indehaveren er ikke enig i afgørelsen.
Annonce

Kolding: En løftet pegefinger viste sig ikke at være nok, da Fødevarestyrelsens kontrollør 6. november var på et opfølgende besøg hos pizzeriaet Sandies i Jernbanegade.

Et par måneder tidligere havde stedet fået en indskærpelse, fordi kontrolløren ikke var tilfreds med rengøringen, og ifølge kontrolrapporten fra det seneste besøg i november var problemerne altså ikke blevet løst.

"Hylder i kølerum fremstår stadig med fedtede overflader og enkelte steder med produktrester, der ses formodet begyndende skimmelvækst oppe under hylder, ventilator i kølerum fremstår stadig snavset udvendigt på gitteret, samt vægge fremstår enkelte steder snavset med produktrester," står der i rapporten.

Annonce

Det var ikke beskidt

Indehaver af Sandies Zinulabedin Saree er alt andet end tilfreds med den sure smiley, som ifølge ham ikke er rimelig.

- Hvis jeg har lavet en fejl, så er det fint, men jeg har ikke lavet nogen fejl, siger han og uddyber:

- Køleskabet er gammelt, og farverne på det er skiftet, men der er ikke noget skimmel, og det er ikke beskidt. Jeg kan ikke bare købe et nyt, for jeg det har jeg ikke pengene til.

Zinulabedin Saree frygter konsekvensen af den sure smiley.

- Den sure smiley betyder, at jeg kommer til at miste mine kunder, for de kan kun se, at jeg har fået smileyen, og ikke hvad der rent faktisk er sket, siger han.


Køleskabet er gammelt, og farverne på det er skiftet, men der er ikke noget skimmel, og det er ikke beskidt.

Zinulabedin Saree, Sandies


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Boligområde i Sønderborg bliver stemplet som hård ghetto

Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Annonce